En kvinde der dufter til en blomst - sanser
Selvudvikling

Hvor mange sanser tror du, der findes?

18. juli 2017
af Annette Aggerbeck
Foto: Panthermedia/All Over Press
De mest kendte sanser er se, høre, lugte, smage og føle. Selvom vi ofte tager vores sanser for givet, er der alligevel ting, vi kan undre os over. Her får du svar på typiske spørgsmål om sanserne både de kendte og mindre kendte.

Fup og fakta om dine sanser

Synssansen: Hvad er forskellen på at være mørkeblind og natteblind?

At være mørkeblind og natteblind er ikke det samme. Når vi går fra et oplyst hjem til mørke natomgivelser på en gåtur, varer det 20 minutter, før vores syn helt har vænnet sig til mørket. Det skyldes ikke så meget, at pupillerne skal have tid til at udvide sig, som man måske skulle tro, for det varer få sekunder.

Det skyldes derimod, at vores lysfølsomme synsceller skal aktiveres, og at der går 20 minutter, før de alle sammen er aktiveret, og vi ikke længere er mørkeblinde. I mørket fungerer normalsynet næsten lige så godt som i dagslys, dog ser vi kun gråtoner.

Når man er natteblind, ser man alt som sort uden kontraster – også efter 20 minutter i mørke. Natteblindhed skyldes en funktionsfejl forårsaget af øjensygdom i en del af nethinden og er forholdsvist sjældent.

Høresansen: Kan man få høreskader af en koncert?

Støj behøver ikke være høj for at være skadelig. Hvis man f.eks. arbejder i en støjende restaurant, kan man få en høreskade. Så der er god grund til at tænke over, hvor meget støj man udsætter sig for i hverdagen – i form af larmende støvsugere, blendere, hårtørrere, stormagasiner osv.

Dog ved man ikke, hvem der er mere udsatte for at få problemer med hørelsen end andre. Hvis man er uheldig, skal der kun én koncert til at give permanente høreproblemer.

Pas på dine sanser

Kan sanser ændre sig med alderen?

Smags- og lugtesansen: Hjælper mælk på stærk chili?

Måske har du undret dig over, at det hjælper at drikke mælk, når man har spist en stærk chili. Det skyldes stoffet capsaicin i chilien, som vores tunge, mundhule og næse er særligt følsomme overfor.

Da Capsaicin er et meget fedtopløseligt stof, binder det sig til fedt-molekyler. Mælk er godt, fordi det indeholder en masse fedt, som capsaicin kan binde sig til, og dermed skyller man den brændende fornemmelse væk fra munden med mælk.

Følesansen: Ændres vores følesans med alderen?

Med alderen bliver vores følesans nedsat, hvilket kan skyldes nedsat blodgennemstrømning til nerveenderne, rygmarven eller hjernen. Efter 50 års alderen er mange mennesker ikke så generet af smerte, som da de var yngre.

Det lyder umiddelbart godt, men kan være skidt, fordi det kan være svært at afgøre, hvor alvorlig en skade er, fordi den ikke gør så ondt.

Brug dine sanser på dansegulvet

De mindre kendte sanser

Den 6. sans

Mange af os kender fornemmelsen af at vide, hvem der ringer, før vi overhovedet har kigget på mobilen. Eller vi kan mærke, at en ulykke vil ske med en, vi holder af, kort før det sker.

Så måske har vi en 6. sans ud over de klassiske 5, der handler om vores intuition. Denne sans er dog svær at bevise, da syner og varsler optræder spontant, og derfor ikke så let kan påvises ved hjælp af forskning.

Kropssansen

Vi ved altid, om vores mund er åben eller lukket, om vores ben er krydsede osv., fordi vi får sanseindtryk fra vores muskler og led, der konstant holder hjernen orienteret om, hvor de forskellige dele af vores krop er placerede.

Vores kropssans er – ud over evnen til at opfatte vores kropsstilling – også evnen til at opfatte bevægelser, muskelkraft og kroppens placering i rummet. Det sker via receptorer i muskler, sener og led.

Ved nedsat kropssans kan man opleve udfordringer med at planlægge bevægelser og have en nedsat rum- og retningsfornemmelse. Man vil desuden have nedsat kropsopfattelse og kropsbevidsthed.

Balancesansen

Vores balancesans registrerer bevægelser og påvirkning af tyngdekraften ved hjælp af receptorer i det indre øre. Hvis balancesansen ikke fungerer, som den skal, bliver man svimmel, får eventuelt kvalme og har svært ved at koordinere bevægelser og orientere sig i rummet.

Man kan f.eks. føle sig usikker, når man skal gå ned ad en trappe og have lettere ved at falde. Balancesansen arbejder især sammen med syns-, føle- og kropssansen.

Når børn ofte bliver køresyge eller søsyge, skyldes det, at de endnu ikke kan koordinere syns- og balancesansen – der er ikke overensstemmelse mellem det, barnet ser, og deres sanseindtryk via balancesansen.

Voksnes problemer med balancesansen kan f.eks. skyldes medicinbivirkninger, forkerte briller eller for højt blodtryk.

Læs også