Selvudvikling
24. februar 2011

Hvem vil være millionær?

Bliver man lykkelig af at have mange penge? Mit bud på det svar er selvfølgelig nej ... men man må godt nok kunne lægge mange bekymringer fra sig! Til gengæld følger der nok også andre bekymringer med
Af: af Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/1035-aug-kjems/1035-kjems-7-kopi-2_0.jpg

"Hvem vil være millionær?" spørger TV2 sine seere en gang om ugen. Kun de færreste vil nok svare nej, men hvor langt er vi egentlig villige til at gå for at få fingrene i de forjættede penge? Langt! - hvis du spørger en mand. Anderledes ser det stadig ud for kvinder, for kun hver niende millionær i Danmark er, ifølge statistikkerne, af hunkøn. Hvorfor? Fordi det koster. På familiefronten, på arbejdskontoen og på tid. Men er du villig til at betale den pris - og har du ideerne og evnerne - så KAN det lade sig gøre. Det er de to fantastiske damer, som du kan møde i denne uges FEMINA, et levende bevis på. De har begge, på egen hånd, opbygget deres formue fra bunden. Men som danske Heidi Sommer så præcist formulerer det om den misundelse og de fordomme, hun møder: "Hvis folk vidste, hvad min succes har kostet og dagligt kræver, så ville de ikke misunde mig så meget!"

Det store spørgsmål er så: Bliver man lykkelig af at have så mange penge? Mit bud på det svar er selvfølgelig nej ... men man må godt nok kunne lægge mange bekymringer fra sig! Til gengæld følger der nok også andre bekymringer med. I virkeligheden handler det vel om at have det sjovt. Og hvis man som kvinderne i temaet er drevet af skabertrang og kreativitet, er den økonomiske succes jo bare flødeskum på kagen, da lykken for dem ligger i processen. Hvis man derimod er en sjæl i stille zen, er man lige så lykkelig i et træskur ude i en skov uden en krone på lommen. Begge livsvalg afføder min dybeste respekt.

Skulle du gå med en hengemt millionær i maven, er det altså bare om at få sluppet hende fri! Du kan starte med ugens FEMINA - god fornøjelse ... og knæk og bræk!
Kærlig hilsen
Camilla Kjems
"Der er en millionær gemt i enhver kvinde - det gælder bare om at slippe hende fri"
Barbara Corcoran, amerikansk milliardær

LÆS OGSÅ

https://imgix.femina.dk/legacy/media/55a46981826b4d9981cce1db4c340218.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/f22c71648e58431caaceb356c9c5376b.jpg

Læs mere om:

Læs også