Selvudvikling

Hvem skal være årets SØNDAGs-kvinde 2017?

af redaktionen 30. december 2017
Foto: Heidi Maxmiling, Nellie Møberg, Elona Sjøgren, Christina Hauschildt, Jeppe Michael Jensen, Kenneth Havgaard, Robin Skjoldborg, Kristian S. Krogh, Runolfur Gudbjørnsson, All Over Press,
Det er du med til at bestemme – og du har 52 skønne kvinder at vælge imellem. Når du stemmer, er du med i konkurrencen om 5 halvårsabonnementer på SØNDAG.

Når rådhusklokkerne slår, farverigt fyrværkeri suser mod himlen, og champagnepropperne springer, er det tradition at se tilbage på året, der er gået. Vi har i løbet af året sendt 52 numre af SØNDAG på gaden – hver uge med et portræt af en kendt kvinde. Disse 52 skønne kvinder har alle inviteret os indenfor, og de har delt deres personlige historier med os. På hver deres måde har de inspireret os, rørt os, fascineret os og gjort os klogere. Disse skønne kvinder vil vi gerne hylde. Derfor kårer vi sammen med jer læsere Årets SØNDAGskvinde 2017.

Sådan gør du:

Klik dig igennem galleriet øverst oppe, hvor du kan gense alle de 52 kvinder og læse et citat fra hvert interview. 

Når du har besluttet, hvem du synes skal være Årets SØNDAGs-kvinde 2017, så afgiver du din stemme i afstemningsmodulet herunder. 

Blandt alle, der deltager i afstemningen, trækker vi lod om 5 halvårsabonnementer på SØNDAG. Du kan stemme til og med den 14. januar 2018. Vinderne får direkte besked. 

Anette Støvelbæk: om at blive provokeret af Facebook, om at være til stede i nuet og om at gennemspille alle følelser

”Det er jo en hyldest til livet, at vi samles og fejrer, at nogen fylder rundt, eller at nogle har holdt sammen som par i mange år. Det er en hyldest til, at vi er her. Og det er det, vi skal huske på. Med alderen bliver det noget, man tænker mere og mere over, synes jeg”

Britt Bendixen: om dommerrollen i Vild med dans, om at sælge arvestykket Pejsegaarden og om at fylde 75 år

”Jeg hviler mere i mig selv, og jeg er ikke så bange mere. Som ung ville jeg så gerne være rigtig, og jeg ville så gerne gøre det godt. I dag er jeg mere afslappet omkring mange ting, og jeg er ikke så bange for at lave fejl”

Julie Berthelsen: om at udgive nyt album, om troen på skæbnen og om sine bryllupsdrømme

”Jeg har også prøvet at skulle give slip. Jeg har oplevet flere forliste forhold, hvor jeg har skullet finde ud af, hvem jeg var, og hvad jeg stod for. Jeg glemmer heller aldrig mine teenageår, da jeg skulle få min mor til at løsrive sig fra mig. Det hele kommer i sidste ende an på, om man vælger at give sig selv lov til at forstå. Den forståelse skal komme af kærlighed, fordi man elsker det andet menneske. Man skal lære at sætte sig selv til side, og det er nok noget af det sværeste nogle gange. Med vores åndssvage egoer”

Mie Moltke: om kampen om at slutte fred med sin krop, om at give slip og blive lykkeligere og om afskeden med Vild med dans

”Jeg gider ikke alle de dér spil mere. Det er meget hårdere at holde en facade oppe, har jeg fundet ud af, end at vise sit ærlige ansigt”

Hilda Heick: om at forlade Sverige, om livslang kærlighed og om at vælge brok fra

”Nogle mennesker kan se sig sure på små ting hele tiden. Sådan nogle latterlige ting, der ikke burde fylde noget. Jeg tror ikke, at man bliver et gladere menneske af at brokke sig konstant. Tværtimod. Selv har jeg valgt at sige, at jeg gider ikke alt det brok – hverken mit eget eller andres. Jeg kan ikke forstå, at folk bruger så meget tid på de sociale medier på at svine andre til eller brokke sig over ligegyldige ting. Der er vigtigere og mere alvorlige ting, vi burde tænke over og løse. Livet er for kort til brok. Lad os dog i stedet nyde det og sætte pris på det gode liv, mens vi har det”

Trine Pallesen: om at være en stærk kvinde, der har lært at rumme sig selv, også når hun er svag

”Jeg føler mig stærk, men jeg er også svag. Og jeg kan mærke det, når jeg er det. I virkeligheden tror jeg, at der ligger en styrke i at kunne rejse sig igen fra dér, hvor man er svag, og kunne sige: Ja, jeg er også bange for at miste. Bange for at miste dem, jeg elsker. Bange for at miste mig selv. Bange for ikke at slå til. Bange for ikke at have noget at lave. Bange for ikke at være en god nok mor eller en inspirerende nok elskerinde eller hvad f.. det nu kan være. Men man er vel kun stærk, hvis man også tør være det modsatte, er det ikke sådan, det er?”

Ditte Gråbøl: om fordelen ved rynker, om at grine sig til et godt parforhold, og om at tage sig god tid

”Mit ansigt bærer præg af, at jeg har levet, og det sætter jeg stor pris på, for så behøver jeg ikke anstrenge mig for at give udtryk for følelser på scenen. Rynker og furer fortæller meget mere, end hvis mit ansigt var glat og ubrugt”

Vicki Berlin: om tro, håb og kærlighed – og om fortsat at kæmpe

”Der er mange, der ikke tror på, at det findes, det at være særligt sensitiv. Men tvivlerne er helt klart dem, der ikke er det. For hvis man er særligt sensitiv, er det simpelthen så befriende, at der endelig er nogen, der sætter ord på, hvordan man har det. Lige pludselig føler man sig ikke så mærkelig!”

Charlotte Bircow: om nye begyndelser og om at svæve på en lyserød sky – uden at være forelsket

"Efter min sygdom har jeg formuleret en sætning, som for mig rummer essensen af, hvordan vi kan vælge at leve vores liv... Vi er jo ikke selv herrer over, hvad der sker for os her i livet – men vi kan vælge, hvordan vi forholder os til både den medgang og den modgang, vi møder"

Neel Rønholt: om at føle ubetinget kærlighed, om sin hovedrolle i tv-serien Mercur og om vigtigheden af mod

”Det at jeg har fået Ellen, det er det bedste, der er sket i mit liv. Det er en kærlighed, som jeg ikke kendte til forinden. Selv om jeg har mange mennesker i mit liv, som jeg elsker højt, så er det noget andet. Det her er jo en ubetinget kærlighed. Der er ingen men ‘er. Lige meget hvor højt man elsker sine forældre eller sin kæreste, så vil der næsten altid være et men, og det er ret vildt at føle en kærlighed, hvor der ikke er noget men. Og hvor der aldrig nogensinde vil komme et men. Det er bare ren ubetinget kærlighed”

Lis Sørensen: om at stå ved sig selv i en branche, der satser på de unge, og om hvorfor der skulle gå syv år, før hun nu udsender et nyt album

"Man er snotdum, hvis man tror, at lykken er en tilstand, man går ind i. Lykken er en flig af noget, man lige mærker suset af"

Susse Wold: om kærlighed, om nærvær og om livet, der ikke bliver, som man havde forventet

”Man skal huske, at ægteskabet og parforholdet er som et drivhus, hvor man planter små planter, som skal vandes. Man skal give sin partner opmærksomhed, men også plads til at vokse og udvikle sig, så man ikke bliver hinandens ejendom”

Gitte Dyrberg: om at få et livslangt parløb til at fungere og om at stå for smykket til årets heltinde

”Jeg tror, at de jyder, der rejser ud af byen og slår sig ned i København, ofte kan have en anden styrke og et andet drive, end dem, der bor i storbyen i forvejen. For de sidstnævnte har jo allerede et netværk i byen, noget,man skal kæmpe for at få etableret, når man kommer udefra. Man er derfor nødt til at være udstyret med ekstra energi, kræfter og mod”

Bodil Jørgensen: om sin musicaldebut, om vigtigheden af forsoning og om det mørke, vi ikke er alene i

”Jeg tror, min mor døde af sorg. Hun ville ikke spise efter min fars død. Hun mistede simpelthen livslysten. Det var naturligvis hårdt at miste begge mine forældre så kort efter hinanden. Men det var også rigtigt, at de rejste sammen"

Kirsten Olesen: om at miste og at finde sin vej videre alene

”Jeg kender udmærket følelsen af, at alting er ligegyldigt i depressionen og sorgen. Men jeg har også hele tiden ubevidst følt, at det var rigtigt at prøve at få en hverdag op at stå. Jeg skulle have hold på mig selv igen. Og det får man ved at lade livet komme til sig stille og roligt"

Trine Gadeberg: om City Singler, kvindehumor og om at være gift med en 13 år yngre mand

”For mig var det ekstremt befriende lige pludselig at stå der på scenen i bar røv og korkbælte og synge om skedesvamp. Den der fornemmelse af bare at give slip. Jeg føler mig nogle gange som sådan en overfyldt indkøbspose,som man så klipper hul i, og så siger det bare: phummm..!”

Lone Scherfig: om at indspille film i udlandet og om fordelen ved tosomhed

”Man er så optaget imens. Det er fanta­stisk at komme ind i den tilstand, hvor man er fuldstændig besat og arbejder alle sine vågne timer. Det er altså et kæmpeprivile­gium. Det minder lidt om dengang, man var barn og legede og legede uden at opdage, at det var blevet mørkt. Man var helt væk i legen. Det er noget, jeg glæder mig til, hver gang jeg skal lave en film”

Lise Nørgaard: om sine mænd, sine børn og hemmeligheden bag sit talent

"Som kvinde må du bare bevise, at du er lige så god som mændene... Jeg har kun oplevet at blive diskrimineret af redaktionssekretariatet på Politiken de første år, men det generede mig ikke. Det var nærmest lidt komisk"

Lisbeth Zornig: om at være en kvinde med et kald, og om at have brug for en kattelem, når det kommer til kærlighed

”Jeg ved, at jeg giver indtryk af, at jeg kan fikse alt, men der findes livssmerte, som er så voldsom at den aldrig går væk. Jeg plejer at sige: Lad være med at gå i terapi for at få ting til at gå væk. Gå i terapi for at lære at leve med det. Desuden har jeg lyst til at give dem, der læste min første bog, et back-stage indblik i, hvordan mit liv ser ud nu med den opvækst og den familie, jeg har haft”

Lærke Winther: om troen på skæbnen, om mødet med sit livs kærlighed og om en drøm, der er gået i opfyldelse

”Jeg har helt klart en fornemmelse af, at der er nogle ting, som er meningen. Jeg tror også, man tiltrækker sig de ting, man virkelig ønsker. Ligesom jeg også tror på, at man kan påvirke sin skæbne. Det, at Thomas og jeg skulle møde hinanden, det var meningen. Det, tror jeg, er skæbnen”

Simi Jan: om kriser og mirakler - og at prioritere om efter at have haft døden inde på livet  

”Jeg vil ikke være tvunget ind i et hamsterhjul, der bare kører og kører og kører. Det handler om prioriteringer. Og livet er simpelthen for kort til ikke at være tro imod sig selv. For som man siger i Mellemøsten: I morgen er ikke en garanti”

 

Stina Ekblad: om a være musiker inderst inde, om at flytte hjemmefra som 17-årig og om at være reserveret  

”Publikum kan godt lide at se kvinder på scenen, som er blevet ældre sammen med dem. Og det kan jeg godt forstå. Det er dejligt at se ungdom på scenen, vi elsker alle ungdommen. Men at få lov at opleve en erfaren skuespiller med erfarent ansigt og et erfarent sind, det kan faktisk være endnu større. Sådan tænkte jeg allerede som ung, kan jeg huske”

Hanne-Vibeke Holst: om at komme igennem en stor krise og blive klogere på sig selv undervejs

”Det var faktisk en lille nedtur, da jeg opdagede, at jeg ikke automatisk ville blive et nyt og bedre menneske af min sygdom. Jeg er ikke begyndt at dyrke tai chi og vinterbade, og alt, hvad jeg foretager mig, vil ikke fremover blive dybere og mere meningsfuldt. Da pistolen var væk fra min tinding, landede jeg så at sige i min egen virkelighed igen. Døgnet har stadig kun 24 timer, jeg er stadig 58, og ovenikøbet for evigt lemlæstet af operationerne. Øvelsen for mig kan derfor lige så godt være at sige, at jeg slutter fred med mit liv og med den, jeg er. Det er også en indsigt”

Gun-Britt Zeller: om at holde sig godt og være stolt af sin alder, og om dengang hun valgte det grå hår til

”Jeg synes i virkeligheden, at vi skal ranke ryggen og være stolte af den alder, vi har. Og i øvrigt glæde os over, at vi er nået at blive så gamle, som vi er. Tænk på, hvor mange der ikke får lov at nå så langt"

Lene Beier: om at være fyldt 40 år og elske sit liv – og være taknemlig over, at hun blev reddet fra svær sygdom  

”Altså, jeg kan ty­deligt huske, da min egen mor blev 40..., da syntes jeg virkelig, hun var gammel. Min mor fik mig, da hun var 21, så jeg var 19 dengang. Og jeg tænkte: Hold kæft mand, 40 år!  Men for mit eget vedkom­mende må jeg ærligt sige: Jeg er ikke ked af at være 40. Jeg gør jo alt det, jeg godt kan lide og gerne vil. Jeg er gift med den mand, jeg elsker og håber, jeg kan blive gammel sammen med. Jeg har fået de børn, jeg gerne vil have, og det var ikke så nemt, og det måtte vi have hjælp til, men vi har to skønne unger i dag. Jeg er bare så taknemlig for det liv, jeg har”

Marie Carmen Koppel: om sine somre på Læsø, om at komme ned i gear og om at være nyforelsket  

”Der er ikke noget som dansk sommer. Og Læsø er et paradis om somme­ren. Vi har da været i Rom og Paris, og der er også dejligt, men om sommeren vil jeg helst være på Læsø”

Pernille Højmark: om at gå solo og være solo, om kærlighed og kriser og om sit særlige sommersted

”Det er i virkeligheden også det, jeg har lært af livet: At det går over. Man kommer ud på den anden side. Nemt er det fandeme ikke. Men hvem har også sagt, at det skulle være det?!”

Cæcilie Norby: om sommerliv, svensk kærlighed og en stor og vigtig beslutning

”Men jeg tog i virkeligheden aldrig beslutningen, siger Cæcilie, – jeg havde ikke regnet med at blive mor. Og jeg var jo også en ret gammel mor. Jeg var 36½, da jeg fik Asta. Men hold da op, hvor ville jeg have snydt mig selv. For det er jo lykken, simpelthen!”

Lene Siel: om dansk sommer og musikdrømme, og om at stå midt i en skilsmisse

”Det kan godt være, jeg på flere tidspunkter i mit liv skulle have valgt anderledes. Men de valg, om de så har været gode eller dårlige, har formet mit liv. Og ærligt talt, så er det jo ikke et liv uden bump på vejen – alt andet vil da være utænkeligt. Og så er man jo så heldig, at der med alderen følger erfaring og ikke mindst en ro, som gør, at livet måske ikke kommer nem­mere til en, men at man netop har nemmere ved at komme over de små bump på vejen”

Anne-Grethe Bjarup-Riis: om at forlade scenen, at kæmpe imod sygdom og at have noget på hjerte

”Da jeg fyldte 50, skulle jeg lige synke fem kameler. Tanken strejfede mig: Nu er jeg en gammel kælling. Men der gik ikke længe, så tænkte jeg: Hallo, 50’erne er sgu da det nye ”sort”. Jeg tager lige 10 år mere med fuld knald på”

Lotte Heise: om at leve med gigt, være dybt forelsket og tro på ”mission mor”  

"Sig fra. Vær ikke et offer. Hvis man er kronisk syg, kan man nemt forfalde til at se sig selv som et offer. Men det bliver livet rimeligt dødssygt af. Jeg er i hvert fald ikke noget offer. Og det har jeg heller ikke tænkt mig at blive!"

Lise Baastrup: om at bruge sommeren på scenen, om at være sjov og om at blive skuespiller ved et tilfælde

”Det er interessant, for det betyder, at alt kan forandres, og at alle er foranderlige. At kunne lave om på sig selv på den måde er da en magt at have; den ene periode er jeg en massemorder, og i en anden periode er jeg Cher på coke i ”Spamalot”. Det er fedt at få lov til at være så mange forskellige udgaver af sig selv” – Lise om at være skuespiller

Malene Schwartz: om at opfatte livet som en gave og om barndommens Tisvilde

”Tiden går så hurtigt, men bare den går hurtigt og godt. Der er pludselig ikke så mange år tilbage, men så længe jeg er rask og kan gå på mine ben, så er jeg glad. Jeg har det sjovt og dejligt, og jeg arbejder aktivt på at have det sådan. Jeg har besluttet, at jeg vil dø stående”.

Cecilie Hother: om betingelsesløs kærlighed og om sin nye værtsrolle i Hotelkampen

”Det at blive mor er det største. At få et barn er et eventyr. Det er betingelsesløs kærlighed. Elinor giver livet så mange flere dimensioner. Hver dag med hende indeholder nye aha-oplevelser, og så er det sjovt, hvordan alt bliver vendt på hovedet, fordi en lille ny sjæl er kommet til. Ting, som før betød noget for mig, betyder mindre nu og omvendt, siger Cecilie, 38, der tager det helt roligt, at Ellinor er overalt og tilsyneladende vil det hele på én gang” 

Nukaka Coster-Waldau: om at lære at elske sig selv, om længslen efter Grønland og om at være gift med ham ”giraffen”

”Jeg arbejder meget på at lære at elske mig selv, det kræver øvelse, når man har ”glemt” at mærke efter sine egne behov i mange år. Jeg har kæmpet med mindreværd, indtil jeg fandt ud af, at jeg ikke skal pynte på noget, men lære at rumme og holde af alle de sider, jeg har. Det er der, helingen er. Man kan ikke blive ved med at hælde fra et tomt bæger uden at smadre sig selv”

Ritt Bjerregaard: om kræften, kampene og hverdagens lykkestunder  

"Men jeg er ikke bange for at dø! Det mener jeg. Jeg er 76. Jeg har haft et fantastisk liv, og hvis det slutter nu, så slutter det nu. Jeg vil gerne have ti år mere, be­stemt da, og jeg vil gerne skrive det næste bind af erindringerne også. Men når det slutter en­gang, er det okay, altså”

Sofie Lassen-Kahlke: om at turde slippe kontrollen, sige replikker på tysk og om at være med i Vild med dans

”Jeg kan selv være en kontrolfreak og meget perfektionistisk til tider. Som ung turde jeg ikke rigtig det her med at slippe mig selv "fri", men nu hvor jeg er blevet ældre, har jeg opdaget, at det er, når man tør at slippe, at man er allerbedst. Og den erkendelse kan jeg godt lide at give videre”

Mille Dinesen: om den nye Rita, om sin indre pleaser og om at forelske sig i en lille uldtot

”Det gode ved at blive voksen er, at man opdager, at det ikke er så farligt at sige, hvordan man har det, og hvad man egentlig gerne vil. Man bliver mere ærlig over for sig selv i forhold til, hvem man er. Måske fordi man lærer sig selv bedre at kende med årene, og ens vejrtrækninger på en måde bare bliver dybere og dybere. Da jeg var yngre, kunne jeg godt have svært ved at mærke, hvad jeg egentlig ville”

Karen-Lise Mynster: om at sige nej til forandring og om ikke altid at lade alt sive ind

”Ofte handler vores samtaler i dag om mad og om indretning. Det er så klaustrofobisk, synes jeg. Jeg mener at vi skal lære i højere grad at have respekt for nogle helt andre værdier. Nemlig naturen – mennesker og dyr. Vi har selv skabt den klimakrise, vi har nu, fordi vi ikke har passet bedre på. Vi kunne lære meget af indianerne, der ærede naturens cyklus og det, at der er en sjæl i alt. Det er en smuk og respektfuld kultur, synes jeg. Jeg er dybt bekymret og foruroliget over den måde, vi behandler verden på i dag”

Anne-Sofie Espersen: om nydelse, om Norskov og om stadig at begære sin mand

”Man skal spise god mad og bo det sted, hvor man føler sig tryg og lykkelig. Jeg har lært, at man ikke kan planlægge livet, og derfor kan man ligeså godt gå all in på nydelsen"

Annette Heick: om at have svært ved at slippe Sverige, om vinterbadning og om at arbejde solen sort

Det gode ved at have travlt er, at jeg elsker det, jeg laver. Jeg har verdens bedste job, synes jeg. Men der er også en pris at betale, for sidste år havde jeg et par børn, der til sidst ikke syntes, at det var så sjovt igen. Det er blevet bedre nu, der er kommet mere ro på og en bedre balance imellem opgaverne”

Ina-Miriam Rosenbaum: om livet, der vender, når man indenfor 9 måneder mister begge sine forældre og bliver farmor

”Dét at vores forældre døde med så kort mellemrum, gjorde det meget tydeligt, at vi mistede hele rammen om vores liv. Det er så dér, man siger: Skulle man rejse til Australien, eller hvad skal man? Jeg havde sådan lyst til, at der skulle ske noget radikalt i tilværelsen. Men da jeg var kommet igennem den fase, kunne jeg pludselig se, at rammen jo stadigvæk er der. Nu er jeg bare den, der er den. Det er mig, der udgør rammen om min lille familie og om den næste generation”

Puk Damsgaard: om at være kvinde midt i en krig og om dagen, der ændrede hendes livsbane  

”Den gør mange ting. Den gør til tider magtesløs. Den hærder også sindet. Den gør, at jeg naturligvis skal trække mig væk fra den. For den luksus har jeg nemlig i modsætning til soldaterne og de civile, som bor i det helvede. Jeg kan komme væk.  Jeg ved også, at jo længere tid jeg har været i en krigszone, jo længere tid skal jeg bruge på at komme tilbage til en hverdag” – Puk Damsgaard om, hvad krigen gør ved hende

Anna Grue: om at flytte på landet, om fraværet af et filter og om gensynet med Italiensvej

”Det er noget med at suge alting til sig. Der er kommet en diagnose, der hedder særligt sensitiv. Jeg har tænkt meget over, om jeg ikke hører ind under den. For jeg har ikke noget filter. Alt ryger direkte ind i hjernen på mig. Kan jeg høre en summen af stemmer f.eks., så kan jeg ikke bare lukke af. Det betyder også, at jeg ikke er god til hverken offentlige transportmidler eller storrumskontorer. Dem kan mit nervesystem slet ikke holde til. Jeg har brug for ro for at kunne fokusere, og heroppe behøver jeg ikke engang at lukke dørene”

Laura Bro: Om at tro på tankens kraft, om at være alenemor og om at spille sammen med Lars Mikkelsen i Herrens Veje

”Livet har lært mig, at der ikke findes noget, der hedder den rigtige løsning. Man må improvisere, som livet tager sin gang. Det er også den måde, jeg bedst kan være i livet på. Og ikke mindst være i nuet på. Det er min største ambition. At være til stede i nuet. Og det kan godt være svært. Det er måske også lidt det, jeg bruger en aften i kirken til. At give slip på nogle svære ting, sådan jeg ikke i så høj grad hænger fast i fortiden, men i stedet kan være til stede lige her”

Ellen Hillingsø: om at turde være pinlig, slippe sin indre vildskab løs og stå på scenen som Liva Weel

”Jeg har levet et helt liv, 50 år, med usikkerhed og overpræstation. Selvfølgelig kan jeg ikke det samme som før. Det kan vi da ikke, og hvad er det også for noget, hvis vi lader som om og ikke tør sige, at vi er trætte. Mere trætte end før i hvert fald. Det er så ugenerøst over for hinanden – allermest over for os selv”

Julie Steincke: om sit livs beslutning, om forhold og fejl og om at huske, at mirakler sker

”Det var ikke så meget selve klummen, det var kommentarerne bagefter på nettet, der ramte mig. ”Frustreret kælling”, ”Forkælet...”, ”For kræsen...” Hold op, folk havde travlt. Men jeg ville ønske, vi kunne lade være med at være så hurtige til at dømme hinanden, bedømme og fordømme. For hvad ved vi egentlig? Jeg havde forsøgt at få børn i årevis. Men ingen kunne vide, ikke engang jeg selv, at jeg pludselig skulle stå med den besked, at min ægreserve var foruroligende lav, og at dét måske har været tilfældet længe, også længe inden min alder begyndte at spille ind. Så jeg mener bare, lad os ikke dømme hinanden!”

Vigga Bro: om at fylde 80 år og om taknemligheden over at have elsket højt

"Måske netop fordi glæden og kærligheden har været så stor i mit liv, kan jeg ikke mærke dødsangst. Der sker ikke noget ved at stille træskoene i morgen. Jeg har godt nok ikke lyst til det, men jeg ville ikke synes, at det var urimeligt"

Hella Joof: om hverdagsglimmer, om Gud og om den kærlighed, der gennemstrømmer alt

”Ingen af os er perfekte. Nogle af os er for tykke eller for tynde, andre af os har dårlig ånde eller bor stadig hjemme hos vores mor og har en mærkelig kat. Vi skal lære vores børn at rumme alle mennesker, og vi skal gøre det selv”

Sisse Fisker: om hjertebarnet Smil-fonden, om endelig at være fri for smerter og om at være to i en svær tid

"Når livet slår en kolbøtte, bliver ens petitessegrænse helt klart hævet. Jeg gider ikke længere brokke mig over benzinpriser og dårligt vejr. Mine drenges operationer og mit eget sygdomsforløb har ændret mit perspektiv” 

Anne-Louise Hassing: om at fylde 50 år og begynde på et nyt kapitel i sit liv

”Jeg havde brug for at manifestere en ny begyndelse på en glædesfyldt måde. Og det blev magisk. Festen fyldte mit hjem med ny energi og eufori og var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg har faktisk efterfølgende besluttet mig for at holde nogle flere dansefester. Man kan ikke danse sig ud af sine kriser, men det hjælper” – Anne Louise om sin 50-års fødselsdag efter sin skilsmisse

Tine Götzsche: om dronningens nytårstale, om at turde lave fejl og om at danse på baren

”Dét er en af de mange ting, der er så fedt ved at blive ældre: Det er virkelig rart at være nået hertil, hvor jeg ikke rigtigt er bange for at sige noget som helst højt. Tidligere ville jeg gerne have styr på tingene, men det er blevet mindre væsentligt. Det er der stor frihed i. Jeg vil meget hellere være her, hvor jeg er nu som 50-årig, end der, hvor jeg var for 10 og 20 år siden. Jeg har aldrig stået bedre på benene, end jeg gør nu”