Hvem er gået over grænsen her?

Jeg læser i avisen, at den lille fyr, der pyntede Jellingestenen med graffiti, er blevet anholdt. Han er 14 år. Og jeg får ondt i maven. Jeg ser scenen for mig, betjente, der ankommer til hans hus, og jeg føler med den lille fyr, som allerede har et halvt lands forargelse og sikkert sine forældres vrede hvilende på sine skuldre.

Jeg husker pludselig den fredag aften for flere år siden, da jeg blev ringet op af politiet, og jeg måtte ud efter en tilsvarende lille fyr, der nærmest var død af skræk over de uniformklædte betjente, der havde fanget ham. Han var til ungdomsskolefest og havde i en pause benyttet lejligheden til at skrive sit navn inden i en plasticboble, der gjorde det ud for busstoppested. Flot svungne bogstaver med knaldblå sprittusch.

Jeg kørte derud med lynets hast, og da jeg ankom, sad min søn i en politibil. Jeg blev mødt af en - heldigvis forstående og venlig - politikvinde, der sagde, at han var helt o.k., om end lidt skræmt. Hun syntes ikke, forseelsen var stor, men ville alligevel lige vise, at det der med at male byen blå efter forgodtbefindende ikke var lovligt. Vi talte lidt sammen. Han var jo ikke kriminel og kun 13 år og havde aldrig før været på kant med loven. Ville hun skrive noget om det her i en officiel rapport? Til sidst fik jeg ham ud af politibilen og ind i min egen. Han var bange.

Jeg kan lige så godt sige det, som det er, lovens lange arm er ikke for børn. Jeg havde jo fået at vide, at den slags sprittusch på offentligt område kan koste en bøde på op til 10.000 kr., og det snakkede vi så lidt om i bilen på vej hjem. Det var en nedslået dreng, der gik i seng den fredag, med tanker om lommepenge 7 år frem, der skulle bruges til at betale bøden. Heldigvis ringede politikvinden en time efter. Hun ville ikke skrive nogen rapport. Sådan en følger dem jo et stykke ad vejen og er ikke befordrende for ret meget, mente hun. Til gengæld skulle han selv gøre rent efter sig dagen efter. Fair nok.

Der blev købt sprit, og alt blev gjort rent. Jeg tror faktisk aldrig, det busstoppested har været så fint, hverken før eller siden. Og så snakkede vi ikke mere om det. Han havde lært noget. Lige nøjagtig hvad, finder vi nok ud af en dag. Men det havde jeg såmænd også. Nemlig, at der findes gode mennesker derude, mennesker, der selv har børn, og som ved, at børn kan finde på lidt af hvert.

Når der så står i avisen, at de har fundet drengen på 14, der har malet graffiti på Jellingestenen, OG at han er blevet anholdt - tja, så er det altså, at jeg bliver frygtelig i tvivl om, HVEM det er, der er gået langt over grænsen i den her sag?

Kærlig hilsen
Renée

LÆS OGSÅ:

Camillas hjørne:
Dit liv er en roman

Min huds soundtrack