
Hvad er et blankolån?

Foto: Colourbox
Jeg har hørt en del omtale af de såkaldte blankolån, men er lidt flov over at måtte indrømme, at jeg faktisk ikke ved, hvad det er - og endnu vigtigere: Om de er gode eller dårlige. Kan du hjælpe mig?
Vibeke
Et blankolån er det samme som et forbrugslån, MEN - det er et lån, der optages uden om banker og realkreditinstitutter, f.eks. i finansieringsselskaber. Det betyder, at blankolån ydes uden sikkerhed og derfor er kendetegnet ved, at man betaler skyhøje renter for at få lov til at låne. Kort sagt kan blankolån altså absolut ikke anbefales, tværtimod. I øjeblikket optager danskerne desværre flere og flere af disse dyre blankolån og skyldte ved udgangen af juni 2008 i alt 10,9 milliarder kroner på blankolån. Herfra kan dog kun lyde et: Hold jer fra dem!
Mette-Marie

Skriv til os
Mette-Marie Davidsen er økonomisk rådgiver og forfatter. Har du et spørgsmål til Mette-Marie, kan du skrive til hende på mettemarie@femina.dk, så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.
Læs mere om: