https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/juli/vaccineprim.jpg
Selvudvikling

HPV-vaccinen med mange fordele

26. juli 2013
af Lonnie Kjer
Foto: All Over
Den omdiskuterede vaccine kan muligvis meget mere end beskytte kvinder mod livmoderhalskræft. Noget tyder på, at den også forebygger flere former for hoved-halskræft, siger Kræftens Bekæmpelse

Kvinder, der har ladet sig vaccinere mod HPV får tilsyneladende langt sjældnere HPV-infektion i mund og svælg end ikke-vaccinerede kvinder. Det kan betyde, at den omdiskuterede vaccine måske også beskytter mod hoved-halskræft.
"En vigtig nyhed," lyder det fra overlæge Iben Holten fra kræftens Bekæmpelse.
"Men vi skal se langt flere lignende forskningsresultater, inden vi entydigt kan konkludere, om vaccinen også forebygger visse typer af hoved-halskræft.

Lovende undersøgelse om HPV-virus
Det er en ny undersøgelse fra Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) og forskere fra Costa Rica der for første gang viser de gode resultater. Forskerne udvidede en undersøgelse, der ellers kun skulle handle om at evaluere HPV-vaccinens effekt på livmoderhalskræft, til også at handle om mund og svælg, skriver Kræftens Bekæmpelse.

Mere forskning nødvendig
Små 6000 raske og vaccinerede kvinder fra Costa Rica afleverede spytprøver, der altså viste langt færre infektioner i mund og svælg en normalt.
"Det er en meget effektiv vaccine," siger dr. Rolando Herrero fra IARC under WHO og hovedforfatter på undersøgelsen, der altså ikke konkluderer noget som helst.
Det kræver langt mere forskning på området, før et endeligt resultat kan meldes ud.
"Der er mange hvis og hvis'er i denne undersøgelse, men uanset hvad ser vi nu den første undersøgelse, der tyder på, at HPV-vaccinen også har en forebyggende effekt ift. HPV-infektion i mund og svælg hos kvinde," siger Iben Holten.

Vigtig undersøgelse
Men at undersøgelsen er vigtig, er der ingen tvivl om. Flere og flere herhjemme og i udlandet rammes nemlig af hoved-halskræft, og særligt mænd og unge rammes af sygdommen, uden at videnskaben kan forklare hvorfor. Men forskning i løbet af de seneste ti år har vist, at nogle typer af canceren altså skyldes den seksuelt overførte HPV.

Og da vaccinen har en effekt på infektion i mund og svælg hos kvinder, vil den sandsynligvis have samme gode effekt på mændene, forklarer Iben Holten.
"Derfor er undersøgelsens resultater meget vigtig viden, som på sigt kan få stor betydning," lyder det.

Læs også