Lars Høgh
Kræft

Høghs hustru om sygdommen: I hjertet vil jeg dø med Lars

24. november 2021
af Aviaya Valdivia Hansen
Foto: Lars H. Laursen
Tine Høgh er knust over alle de oplevelser, de ikke når at få, mens målmandslegenden ser tilbage på et lykkeligt liv.

Denne artikel blev første gang udgivet hos Se og Hør

Siden Lars Høgh faldt pladask for sin Tine på stranden i Kerteminde i 1982, har de været et fasttømret par.

Og Tine lægger ikke skjul på, at det bliver som at miste en del af sig selv, den dag hendes mand ikke er her længere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lars Høgh

En dag, som ifølge lægernes prognoser ikke længere er år, men blot måneder ude i fremtiden.

Til Fyens Stiftstidende fortæller Tine i et interview i forbindelse med Lars Høghs nye bog, “Der er antal på alt”, som er på boghylderne nu, hvor svært det er for hende at leve med så stort et tab inden for nærmeste rækkevidde.

– Jeg vil dø med Lars. Vi er så sammenbundet og filtret ind i hinanden. Jeg bliver fuldstændig amputeret, den dag Lars ikke er her.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Men vi har også sat børn og børnebørn i verden. Jeg har nogle børn, som har sagt, “mor, det kan du ikke tillade dig, vi har brug for dig”, siger hun til avisen.

Hvor meget kan man græde?

Målmandslegenden tager det som den største kærlighedserklæring, men synes samtidig, at det er nogle meget voldsomme ord – men Tine forklarer:

– Det er voldsomt inden i mig. Jeg skal ikke dø med dig, men det er sådan, jeg har det i hjertet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lars Høgh

– Jeg tænker nogle gange: Hvor meget kan et menneske holde til at græde? Lars og jeg kæmper jo begge to på hver vores måde for at være i det her, men vi når ikke på noget tidspunkt det samme mål.

– Alligevel kæmper vi røven ud af bukserne, for at vi skal få al den tid, vi kan. Men det er en kamp, vi ikke kan vinde.

– Vi kæmper på hver vores måde, men det er en historie, som ender dårligt, og det skal man også prøve at forberede sig på, siger hun.

Lyset og mørket

Da første halvleg i kampen mod kræften var vundet, satte Lars Høgh sig over for Jes Dorph i TV 2’s “Go’ aften Live” for at fortælle hele Danmark, som heppede på sidelinjen, at hans positive indstilling til den alvorlige situation havde været med til at lægge et gevaldigt pres på kræften.

En tilgang, den pensionerede OB-keeper er blevet både beundret og hyldet for.

Men hjemme på Hunderupvej i Odense har det været svært for Tine at leve med en, som Lars i bogen kalder virkelighedsfornægter.

Og i perioder har målmandstræneren måttet trække sig og flytte op i parrets sommerhus i Kerteminde, så de begge kunne få noget luft.

For mens Lars udelukkende fokuserer på at kvalificere sig til at blive en del af de syv procent, der klarer den, nærlæser Tine alle lægejournalerne, gennemgår statistikkerne og bekymrer sig.

For oddsene har fra begyndelsen været i cancerens favør – og hun har forsøgt at forberede sig på det værste, mens Lars’ fokus har været på at vinde kampen.

En snak med deres præst og gode råd fra Tines psykolog har hjulpet parret med at nå hinanden.

Enden på et godt liv 

Allerede da Lars fik sin dødsdom tilbage i 2018, gjorde han det klart for sin familie, at hvis han døde nu, ville han dø lykkelig.

– Prøv at se et liv, jeg har haft! Jeg har den mest fantastiske familie. En kone, der elsker mig, og som jeg elsker og begærer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lars Høgh

– De dejligste børn, og børnebørn endda. Jeg har tætte venner, som jeg har kendt livet igennem. Jeg har spillet fodbold på højeste niveau og været rundt i hele verden, skriver Høgh i bogen.

Men livet uden Lars bliver uden tvivl hårdt for hans familie. Ikke mindst for hans bedre halvdel Tine.

– Jeg har nok været mere fremtidsorienteret end Lars, for han har prøvet på at overleve. Vi er ikke det samme sted.

– Når man får døden lige ind i ansigtet, så ser man livet anderledes. Men jeg har jo ikke fået den dødsdom.

– Jeg synes, det er pissehårdt. Jeg har hele tiden sagt til Lars: Jeg går med dig, og det er den følelse, jeg har.

– Alt det, vi har skabt, og alt det, vi skulle – jeg kan ikke holde ud, at det ikke kommer til at ske, så lad os gå sammen, siger hun til Fyens.