Aslaug Færch
Interview

Hendes 1-årige datter lå i koma, da hun så et billede, der gjorde et uudsletteligt indtryk på hende

9. juni 2022
Af Anni Heiberg
Foto Jonna Fuglsang Keldsen
Aslaug Færch Johnsen har arvet en del af Færchfamiliens formue, og det forpligter, mener hun. Hun købte Himmelbjerggaarden ved Ry, og med det gamle børnehjem fulgte et stort landområde med i alt 6.000 kvadratmeter bygninger. Her har hun skabt et inspirations­center for bæredygtighed, og her vil hun bygge en økologisk landsby.

Livet i Italien var godt. Den gamle gård i naturparken nær Bologna var forvandlet fra en ruin til et smukt restaureret hjem.

Aslaug Færch Johnsen havde skiftet en hæsblæsende karriere som tøjdesigner ud med et liv som kunstner og terapeut. Inspireret af sin italienske mand, der var uddannet molekylærbiolog, men arbejdede med kraniosakralterapi og meditation.

– Der var en stor kontrast mellem mig, der arbejdede med 200 km i timen som designer for Bestseller, og min mand der arbejdede med stilhed. Det fik mig til at tænke på, hvad jeg kunne holde til, og hvad jeg ville bruge mit liv på, fortæller hun.

Aslaug Færch Johnsen droppede det hektiske liv som designer, tog en MBA og forskellige uddannelser inden for selvudvikling, meditation og kunstterapi og begyndte at arbejde med terapi på det gamle landsted.

Sådan så livet ud, da lille Lea kom til verden i 2012, og sådan kunne det nok være fortsat i nogle år, hvis ikke en bønne og et billede havde fået jorden til at ryste under Aslaug.

En bønne og et billede

Aslaug Færch Johnsen kalder selv oplevelsen for et vink med en vognstang. Da Lea var et år, fik hun en kogt bønne galt i halsen og var tæt på at blive kvalt.

Lea blev indlagt på intensiv afdeling i Bologna, og i fem lange dage lå den lille pige i medicinsk koma uden kontakt med omverdenen.

– Al mening ophører, når man oplever sådan noget. Vi befandt os i et vakuum. Vi vidste ikke, om Lea ville overleve, eller hvilken tilstand hun ville være i, hvis hun overlevede, fortæller Aslaug.

Aslaug og hendes mand måtte kun besøge deres lille datter en time om dagen, så det var lange dage med masser af nervøs ventetid.

En dag sad Aslaug med avisen, og her så hun et billede, der gjorde et uudsletteligt indtryk på hende.

– Billedet viste en mor, der bar sit døde barn i armene. Barnet var på alder med Lea, og mor og barn havde været ombord på et af menneskesmuglernes både over havet mod Italien.

– Den mor havde risikeret alt i håbet om at skabe bare et minimum af en tilværelse for sig selv og sit barn. Og nu havde hun mistet barnet.

Aslaug Færch Johnsen

43 år.

Mor til Lea 10 år.

Fraskilt.

Designer, grundlægger og leder af Nordisk Inspirationscenter for bæredygtig udvikling på Himmelbjerggården ved Ry.

Arbejder på at skabe økologisk landsby på gårdens område.

– Den mor kunne jo have været mig. Men jeg er så heldig at være et privilegeret menneske, der lever i den privilegerede del af verden.

– Det forpligter, og det stod meget klart for mig den dag. Hvis ikke vi, der er så privilegerede, skal gå forrest i kampen for et bedre liv for alle, hvem skal så? spørger Aslaug.

Og det gør hun så. Går forrest. Aslaug Færch Johnsen besluttede, at hun måtte lægge sit liv om og bidrage aktivt i kampen mod klimaforandringer, fattigdom og ulighed.

Den tanke har aldrig været fjern for hende, men oplevelsen på hospitalet satte tingene og tiden i perspektiv. Nu måtte hun finde ud af præcis, hvordan hun kunne bidrage aktivt med at skabe en bedre fremtid for alle.

– Kriser bliver et spejl, hvor vi stiller spørgsmål: Lever jeg det liv, jeg gerne vil og i den form, jeg ønsker? Hvad er vigtigt? Gør jeg noget, der flytter verden, eller er det bare noget, der får mig selv i balance?, siger Aslaug Færch Johnsen.

– At leve det søde liv uden at skabe noget har aldrig været et valg for mig. Jeg er ud af en familie, der gennem seks generationer har skabt og drevet succesfulde virksomheder. Ved salget af virksomhederne fik jeg min del af arven, og de penge forpligter. Det er ikke en gave, jeg tager let.

Fra Thy til Italien

Den 43-årige designer og terapeut er vokset op på en gård tæt på nationalparken i Thy. Her drømte hun om at blive designer og rejste til Firenze allerede som 18-årig.

Planen var, at Aslaug skulle være væk i et år, men det blev til fem år i den italienske by, hvor den unge kvinde blev fascineret af den åbne italienske kultur, arkitektur og det internationale udsyn. Et meget anderledes miljø end det, hun kendte fra barndommen i Thy.

– Jeg tog en treårig masteruddannelse i tøjdesign i Firenze og rejste herefter hjem til København for at deltage i et kursus. Da jeg kom til København, viste det sig, at kurset var aflyst, og i stedet blev jeg ansat hos Bestseller, fortæller Aslaug, der som designer hos Bestseller blandt andet var med til at starte Pieces og tegne Vero Modas første økologiske bomuldskollektion.

– Det var en fantastisk legeplads for mig som 23-årig, siger hun.

Aslaug Færch

Efter et par år hos Bestseller blev udlængslen alligevel for stor. Aslaug ville videre og havde planer om at flytte til Indien. Men Bestseller var ikke indstillet på at give slip på den dygtige designer, så de bad hende blive.

– De spurgte mig simpelthen, hvor jeg gerne ville hen. Så ville de tilbyde mig et job der.

Aslaug valgte Bologna. Her arbejdede hun for Bestseller i fem år og var blandt andet med til at starte et internationalt designcenter internt i virksomheden.

 

Himmelbjerget

Nu har Aslaug Færch Johnsen skabt et helt andet center, nemlig Nordisk Inspirationscenter for bæredygtig udvikling.

Hun besluttede at bruge sin arv på at skabe et sted, der skulle arbejde for en bedre og mere bæredygtig verden, og hun havde oprindeligt kigget på en ejendom nær Bologna.

Aslaug tænkte helt naturligt, at stedet skulle ligge i Italien, det land, hvor hun havde boet hovedparten af sit voksne liv.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Men jeg var til min brors bryllup i Danmark, og her fortalte jeg min bordherre om mine planer. Han var fra Ry, og året efter ringede han og fortalte, at Himmelbjerggaarden var til salg.

–Han fortalte også, at en gruppe lokale borgere havde en vision om at skabe noget lignende på gården, fortæller Aslaug, der i mellemtiden var blevet skilt fra sin mand. Hun endte med at købe Himmelbjerggaarden uden nogensinde at have sat sine ben på stedet.

– Jeg havde været på Himmelbjerget med skolen i 6. klasse, men det husker jeg nu ikke meget fra, smiler hun. Det var en stor beslutning, og det virker måske lidt vildt, men jeg havde selvfølgelig set billeder af stedet. Og jeg kunne samarbejde med de lokale om at skabe et inspirationscenter her.

Hvis ikke vi, der er så privilegerede, skal gå forrest i kampen for et bedre liv for alle, hvem skal så?

– Det hele gav mening for mig, og når jeg ser på det i dag, giver det kun endnu mere mening. Himmelbjerget er et sted, hvor man mærker historiens vingesus. Her kaldte St. St. Blicher ind til folkemøde og banede vejen for det danske demokrati, og her blev det første grundlovsmøde holdt. Også mytologien har stærke rødder på Himmelbjerget.

– Himmelbjerget er Heimdals bolig, og Heimdal runger i gjallerhornet ved ragnarok. Hvis man ser på de udfordringer, vi står overfor i dag, så er der paralleller. Nordisk Inspirationscenter for bæredygtig udvikling kunne ikke ligge et bedre sted, afgør hun.

En vild kvinde

Da Aslaug Færch Johnsen vekslede en pæn del af sin arv med Himmelbjerggaarden, overtog hun 10 kg nøgler og 15 bygninger på tilsammen 6.000 kvadratmeter.

Det hele ligger spredt i et stort område i Søhøjlandet mellem Skanderborg og Silkeborg. Et område, der er kendt for noget af Danmarks smukkeste natur.

Her fem år efter overtagelsen er der sket meget. Den gamle stemning af børnehjem og opdragelsesanstalt er væk. De smukke lokaler er indrettet til kurser, retræter, kontorfællesskaber og café, og de rummer en helt særlig æstetik.

Alt er indrettet med genbrugsmøbler, og overalt er naturen hentet ind i stuerne i form af stammer, grene og finurlige fund.

Aslaug Færch

– Centret her skal være et fysisk samlingspunkt for mennesker og iværksættere, der arbejder ud fra FNs Verdensmål.

– Der er allerede mange organisationer og virksomheder, der bruger vores faciliteter til lederuddannelse, forskningsprojekter, terapeutiske forløb og kulturarrangementer. Vores rammer skal understøtte en ny måde at tænke på. En omstilling af den måde vi er i verden på, forklarer Aslaug.

– Vi har indrettet alt med genbrug, natur og kunst på væggene. Indretningen skal være æstetisk og invitere til refleksion og nærvær. Det er vigtigt for os, at vi inspirerer til en anden måde at indrette os og være sammen på. Og vores køkken serverer mad, der er økologisk og klimavenlig.

Selv om der er sket meget, er der langt fra sket så meget, som Aslaug Færch Johnsen kunne ønske.

Hun drømmer om at skabe en ny økologisk landsby på de 20 hektar, der hører til Himmelbjerggaarden, og hun lægger ikke skjul på, at arbejdet med at forvandle det gamle børnehjem til inspirationscenter har været langt mere udfordrende end forventet.

– Vi vil ikke skabe en kulisse men et sted, hvor vi lever efter nogle stærke værdier. Der er brugt enorme ressourcer på papirarbejde, og jeg er overrasket over, hvor komplekst et bureaukrati, vi har. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvor meget tid der skulle bruges på lokalplaner, tilladelser, brandmyndigheder og så videre.

– Vi har opbygget et ekspertsamfund med en lovgivning, der er umulig at finde ud af. Jeg troede, jeg skulle bruge min tid på at skabe indholdet i bygningerne og ikke på bureaukrati. Men så bliver jeg bare ramt af en fandenivoldskhed. Jeg bliver ved, siger Aslaug, og man forstår, hvorfor Skanderborgs borgmester har betegnet hende som “en vild kvinde”. Aslaug giver ikke op. Bureaukrati eller ej.

– Vi må finde en vej, og jeg er ikke villig til at gå på kompromis med min mission. Verdens ledere har lavet alle mulige aftaler på klimaområdet de sidste 40-50 år, uden at der er sket noget af betydning. Det kan ikke blive ved. Der er enormt meget på spil, og nu må vi gøre noget. Lad os komme i gang!