Selvudvikling
15. oktober 2009

Han har hash og porno på hjernen

Vi skal have barn sammen om tre måneder, og jeg føler, at lokummet brænder
Af: af Renée Toft Simonsen
https://imgix.femina.dk/media/7a8b7f8016c445f2a945a8efe5bcf88e.jpg

Foto: Colourbox

Kære Renée.
Jeg skriver til dig i desperation, fordi jeg føler, jeg er ved at nedbryde mig selv. Det handler om mit forhold til min kæreste gennem et år. Vi skal have barn sammen om tre måneder, og jeg føler, at lokummet brænder. Min kæreste er 30 år og har misbrugsproblemer, og jeg er hans første kæreste. Han er ikke super social og har haft en svær barndom. Han har dog et arbejde, og jeg ved, at han har fået meget selvtillid i vores forhold. Jeg har meget svært ved at tolerere hans daglige hashrygning og dårlige kommunikationsmønster. Men fakta er, at jeg blev og er meget forelsket i ham. Sex fylder nok 90 procent i vores forhold. Men filmen knækker for mig på flere områder. Dels fordi jeg ikke kan leve med hans misbrug af hash, dels fordi jeg ved, at han er meget glad for porno og har brugt meget tid på det som single. Som højgravid og hyper sensitiv er det for mig meget svært at tolerere, at han åbenlyst har et pornoblad liggende eller søger på diverse sexsites på nettet. Jeg har ikke bedt ham om at stoppe, men om at tage hensyn, fordi jeg mister min selvtillid og føler mig som en flodhest, der slet ikke kan leve op til hans blondineidealer. Midt i alt det her står jeg og bliver usikker på, om jeg skal gå så langt som at flytte sammen med en mand, som jeg bare er ulykkeligt forelsket i. Han er meget uansvarlig rent økonomisk, og jeg føler mig ofte som støttepædagogen med højt hævede pegefingre. Det er på én gang ydmygende og selvdestruktivt at befinde sig i dette forhold. Jeg føler, han er i gang med at ødelægge noget i mig - men er så bundet (ikke mindst selvfølgelig på grund af min graviditet) af den seksuelle relation, jeg har til ham, at jeg får kvalme, hvis jeg tænker på at forlade ham. Han er umoden, uansvarlig, fræk, ubetænksom og direkte dum, når han er værst. Selv om han også er sød, sjov, barnlig, kærlig og omsorgsfuld, når han er bedst. Det forudsætter bare, at det er mig, der styrer showet indirekte, samtidig med at jeg går totalt på kompromis med hans livsstil. Jeg er desperat og ulykkelig og angst for at træde ud af relationen. Måske du kan åbne mine øjne.

Kærlig hilsen M.

Kære M.
Jeg vil umiddelbart sige, at du er på vej ind i noget, som er meget, meget destruktivt. Alt, hvad din kæreste gør med hensyn til at ryge hash og se porno, vil selvfølgelig gøre dig trist og ked af det, og det ser jo ikke ud til, at han har meget forståelse for, hvad hans handlinger afføder af følelser i dig ... og det er vel dér, det store dilemma er: Du vil ét, mens han vil noget andet. Du er gravid med jeres barn og søger nu at starte en lille ny familie. Det står hans forbrug af hash fuldstændig i kontrast til, og næsten også hans brug af porno, vil jeg mene, selv om brugen af porno vel for så vidt er o.k., så længe du også får, hvad du har brug for følelsesmæssigt og seksuelt? Men er hans pornokiggeri en substitut for dig, så synes jeg også, det er et problem, da det jo nok følelsesmæssigt tager hans energi væk fra jeres projekt. Skal jeg være helt ærlig, så tænker jeg, at du er i færd med at blive rigtig ulykkelig, fordi du vil være sammen med en mand, hvis adfærd byder dig inderligt imod. Og jeg kan godt forstå dig ... for hvem har lyst til at være sammen med én, der ryger hash og kigger porno konstant, mens man er gravid? Jeg tror, du måske skal indstille dig på, at du nok, i første omgang, bliver alene om det lille barn, du har i maven. Det ser desværre sådan ud udefra. Det er sådan, at misbrugere kan man ikke regne med overhovedet. De siger ét og gør noget andet. De lyver og manipulerer, og det er altid - altid! - deres behov, der kommer i første række, hvilket, for at sige det mildt, ikke harmonerer særlig godt med at få barn og stifte familie. Jeg håber, at du hurtigt bliver afklaret med, hvad du helt konkret skal gøre, for at blive ved med at kæmpe mod misbrugsspøgelser er utrolig opslidende og ikke befordrende for hverken det at blive mor eller alt det nye, moderskabet indebærer.

Kærlig hilsen Renée

https://imgix.femina.dk/legacy/media/d3adbd661ac1426fb1b7a32c4e311e1f.jpg

Spørg Renée
Renée Toft Simonsen er Cand.psyk. Har du et spørgsmål til Renée, kan du skrive til hende på renee@femina.dk, så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.

Læs også
Min kæreste trak frieriet tilbage
Cigaretterne betyder mere end mig
Renées klummer

Læs mere om:

Læs også