Selvudvikling
26. november 2009

Grin, græd og elsk – helt sublimt!

Den dag følte jeg på ingen måde, jeg kunne prale af at have værdsat hvert sekund af livet eller omvendt
Af: Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/kjems-aug09-9-kopi-2.jpg

Tirsdag aften. Grå og udaset. Kun én ting at gøre: Smække en feel good-film på dvd'en og give sig hen til den gode historie.

Valget netop denne tirsdag aften faldt på filmen "The Bucket List" med Morgan Freeman og Jack Nicholson. Kort fortalt handler den om to mænd, der begge får en dødsdom af lægerne: Højst et år tilbage at leve i. Sammen laver de derfor en liste over alle de ting, de vil nå at opleve, inden de dør: Skydiving, Himalayas guddommelighed, løvesafari og kysse verdens smukkeste pige - for bare at nævne nogle få. Filmen viste sig at være ganske hjertegribende og havde den helt rette mængde humor og kynisme til, at den ikke blev sødsuppe ...

En feel good-film, der efterlod mig i dyb eftertænksomhed krydret med en snert af panisk livskrise. Lige den dag følte jeg nemlig på ingen måde, jeg kunne prale af at have værdsat hvert sekund af livet eller omvendt: Videregivet de rette mængder kærlighed og inspiration til, at nogle ville være så venlige engang at prente det ind på min gravsten. Men alt i alt: Mission accomplished! Jeg fik grinet, grædt, blev provokeret og skubbet til.

I denne uges FEMINA kan du blandt mange andre møde tre på hver deres måde modige, sublime og viljestærke damer. Tre damer, som er parate til at give dig den gode historie. Deres historie.

Kærlig hilsen
Camilla Kjems

PS: De tre sublime kvinder har hver for sig: 1) Skabt verdens stærkeste modebrand 2) Opdraget Danmarks bedste tennisspiller nogensinde 3) Overvundet ét års indlæggelse på en psykiatrisk afdeling for derefter at føre sine drømme ud i livet!

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.