Grib øjeblikket - nu!
Jeg læste for nylig en venindes oplæg til et foredrag, hun skulle holde. Hun ville gerne have feedback på, om det, hun havde skrevet, nu også hang sammen. Min veninde er nylig uddannet coach og har inden for de sidste år ændret sit liv ret så radikalt. Hun har ryddet grundigt op for at sige det mildt. Blandt andet er hun blevet skilt, hun har sagt sit job op, hun har fundet en ny mand, og samtidig har hun fundet et hav af ny indsigt.
Én ting, hun er blevet meget opmærksom på, er, hvad der i mange år forhindrede hende i at gøre det, hun i VIRKELIGHEDEN havde lyst til. Det var nemlig, at hun gik og ventede. På bedre tid, bedre humør, bedre vejr, mere energi, anything. Tiden var aldrig helt rigtig til den forandring, hun higede efter. Mens hun ventede, oplevede hun desværre, at livet susede forbi, uden at hun selv var aktiv spiller i sin egen skæbne, hvilket i grunden gjorde hende mere og mere ked af det, som årene gik. Som hun skrev i foredraget, "syntes det perfekte øjeblik, den perfekte dag eller den helt perfekte mulighed bare ligesom aldrig at opstå!". Pludselig en dag gik det op for hende: "Det perfekte moment" findes ganske enkelt ikke!
I stedet findes muligheden for, at vi aktivt griber dét, som er. At vi aktivt tager fat i det, vi vil, og aktivt er med til at skabe det liv, vi længes efter. Jeg synes, det var fascinerende læsning, det oplæg, hun havde skrevet, og jeg fik derfor lyst til at videregive hendes råd her. Jeg tænker, at hun ikke kan være den eneste her i lille Dannevang, der har følt sådan på et eller andet tidspunkt i sit liv? Så hermed videregiver jeg tre små tips til andre, der måske selv føler, de står i venteposition, og som er ved at være godt og grundigt trætte af den dér nedslående følelse af, at lige om lidt bliver jeg lykkelig, hvis bare ...
1. Spørg dig selv: Hvad venter du på?
2. Beslut dig for, at øjeblikket ER det perfekte.
3. Vid, at der altid vil være ting, som vil forhindre dig i at gå i gang.
Jeg tror ikke, de her tre tips er nogen mirakelkur; mirakelkure findes nemlig heller ikke. Men de kunne måske være et udmærket sted at begynde?
Kærlig hilsen
Renée
FLERE KLUMMER
Julia Lahme: Sig nu fra, og sig til i stedet
Tine Bedixen: Tager du p.. på mig?
Dorthe Kandi: Vindermænd - jeg er sikker på de findes