https://imgix.femina.dk/media/3df97a39d3f940119b0ff24820b44224.jpg
Selvudvikling

Gør dig til midtpunktet i dit eget liv

18. december 2009
af Lykke Møller Kristensen
Foto: iStock
Kom på banen, og fejr dig selv, om det så er til julefrokosten, nytårsaften, til din fødselsdag eller en jævn tirsdag aften. Du fortjener opmærksomheden.

Du kender det måske. Du fylder 38 og tænker, at det er der da ingen grund til at gøre noget stort ud af. Du har jo så mange ting, du gerne vil nå, inden du føler, at du har fortjent at blive fejret. Det ender med, at du tænker: Det gør jeg næste år. Hvor det samme sker.

Sådan sætter du dig selv i centrum:

• Anerkend dig selv for de ting, som lykkes.
• Øv dig i at fejre dig selv for de små og store ting i hverdagen, arbejdslivet og omkring familien. Hvad er lykkedes, og hvad har givet dig glæde.
• Sig til dig selv, at du har fortjent det.
• Væn dig til at tænke på, når noget går godt, i stedet for når noget går mindre godt, og fortæl dig selv, at du bare er et menneske.
• Spørg dig selv, hvordan du ser på andre, der tør være i centrum.

Vil ikke være midtpunkt
- De færreste af os kan lide at indtage scenen på eget initiativ. Vi vil hellere have det leveret: "Flot klaret - en fantastisk indsats, kom og tag et glas vin!" Henriette Aaby, der er coach og psykoterapeut mener, at kvinder er tilbageholdende, når det handler om at være midtpunkt, og det er der en god forklaring på: - Traditionelt har vi meget store forventninger til os selv, og det betyder blandt andet, at vi skal være helt sikre på, at vi fortjener det, inden vi vil fejre os selv eller bare gøre noget så simpelt som at rose os selv, lyder det fra Henriette Aaby. - Vi skal være bedre til at lade os rive med og smide stiletterne og nyde livet, siger hun.

Vil leve op til alle idealer
- Vi er rigtig gode til hele tiden at være selvjusterende. Vi tænker ofte over hele aftenen i går: "Var jeg for meget?", "var jeg for lidt?", "snakkede jeg mon for meget?" etc. Det er, fordi vi er bange for at blive fundet for lette eller for tunge, og derfor fokuserer vi også meget på, hvad der kunne være årsagen til, at vi kunne risikere at blive udstødt, siger Henriette Aaby. Det kan være svært at leve op til alle idealerne på en gang. Derfor har coachen og psykoterapeuten et konkret råd til, hvordan man kan ændre sin egen opfattelse: - Det at lade sig fejre kan være en god øvelse i at stå frem og være midtpunkt, siger Henriette Aaby.

Læs også