Selvudvikling
26. december 2012

Godt nytår

I denne uge siger vi farvel til 2012 og goddag til 2013. Altid en mærkelig uge fuld af eftertanke
Af: Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/dig-og-dit-liv/klummer/2012/camilla-kjems-2012/1245-camilla-1-copy-2.jpg

Politik. Bryster. Storsvindel. Og en mand, der gør indtryk! Da jeg spurgte FEMINAs hårdtarbejdende redaktionen, hvad der havde gjort størst indtryk på dem i det forgange år, råbte flere i kor: "Obama!". Den mand KAN et eller andet med kvinder - ja, endda så meget, at han den dag i dag, næsten to måneder efter valget, står indrammet på sin æresplads midt i redaktionen.

Hvorfor? "Politik har nok gjort størst indtryk på mig i dette år, og genvalget af Obama optog mig næsten sygeligt," siger FEMINAs redaktionschef Dorthe Kandi, mens sundhedsredaktør Karen Pallis­gaard i højere grad tænker på kærlighed, når hun kigger på billedet af Obama: "Noget af det, der har rørt mig mest i år, var, da Obama i november takkede sin Michelle i genvalgssejrstalen. Den mand, den kærlighed ;) " lyder det fra Karen.

I denne uge siger vi farvel til 2012 og goddag til 2013. Altid en mærkelig uge fuld af eftertanke. For lever vi vores liv med vores hjerter i centrum? Har vi fået sagt tak til dem, der fortjener det? Og hvad skal vores fokus være i det nye år? Hvert menneske sine spørgsmål ... og svar. Men én ting gælder for os alle: Det nye år er chancen for at lukke en dør og åbne en ny - til et måske bedre liv.

Klik på billedet herunder og få et smugkig i denne uges FEMINA

Læs mere om:

Læs også