https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/camilla-kjems-4-kopi-2.jpg
Selvudvikling

Friheden i et fly!

19. august 2009
af Camilla Kjems
En forlænget weekend med min mand eller en veninde ligger meget højt på min prioritetsliste

Jeg føler mig særligt lykkelig på et fly. I luften mellem to destinationer og med uventede oplevelser i sigte gribes jeg af en intens følelse af frihed. Livsglæden bobler i mig, og en eventyrlyst, jeg ellers kun husker fra mine teenageår, dukker op som et glædeligt gensyn.

Den årlige familieferie er så vidt muligt et must, men herudover ligger en forlænget weekend med min mand eller en veninde også meget højt på min prioritetsliste. Midt i hverdagens travlhed, madlavning og godnatputning er det SKØNT for et øjeblik at kunne træde ud af den voksne og ansvarsbevidste rolle - og slå sig løs som en anden Carrie fra "Sex and the City".

For to år siden hed destinationen London, hvor min mand og jeg var 3 dage alene af sted - for første gang efter vores andet barn blev født. De 3 dage har sat sig i os for altid: Vi vandrede byen tynd, spiste lækker sushi dagen lang og lod impulsiviteten råde. På sidstedagen krævede min indre teenager at blive sluppet løs, og jeg fik tatoveret mine børns navne på mit håndled. Et fantastisk minde og fejring af livet, lykken og friheden! I Så tag din veninde, din søster eller din kæreste under armen, og kom af sted. NYD!

KH Camilla

Læs også