Forventer jeg for meget?

Hej Renée.
Jeg har nu været i forhold med en sød fyr igennem tre-fire måneder. Helt fra begyndelsen kunne jeg mærke, at han ikke var så god til at ytre sig hverken verbalt eller mundtligt omkring sine følelser for mig. Jeg påtalte det først cirka efter en måned, da jeg var ved at sprænges efter at høre, om han ikke i det mindste tænkte på mig, bare via sms. Men nej ... han siger derimod: "Hvis jeg skrev til dig, at jeg tænker på dig, og jeg ikke havde lyst til at skrive det, eller det ikke faldt mig naturligt ind, så ville det jo være at lyve over for dig at sende sådan en sms ..." Her efter tre måneder kan det tælles på to fingre, hvor mange gange han har skrevet: 1) "Jeg tænker på dig" 2) "Jeg glæder mig sgu til at se dig" (efter at jeg først havde skrevet, at jeg glædede mig til at komme hjem fra en ferie). Han siger heller ikke noget, når vi taler i telefon, eller når vi er sammen, om, hvor dejligt det er at se mig, eller at han har savnet mig etc.

Hverken han eller jeg er forelskede, hvilket jeg føler er MEGET underligt. Jeg kan utrolig godt lide ham og er rigtig glad for ham, men jeg kan mærke, at jeg langsomt dør indeni. Jeg forlanger ikke, at vi skal have daglig kontakt og skriver at vi savner hinanden etc., nej ... men INDIMELLEM er det rart at høre, at man er ønsket eller tænkt på. Vi har så lige haft en diskussion på sms (vi har haft den verbalt face2face tre gange før) i går, og han siger så, at "han da ikke flere gange dagligt kan bekræfte mig på sms, bare fordi vi ikke har set hinanden i f.eks. to dage ..!" Det er så SLET ikke det, jeg beder om ... men hvem kan gå i flere uger og ikke høre, om man er savnet? Jeg står nu ved en skillevej: Vi har det godt sammen, hygger, fælles interesser etc., når vi ses. Men når vi ikke ses, så mister jeg fuldstændig fornemmelsen af ham, netop fordi jeg ikke bliver fodret verbalt. Jeg skal lige sige, at jeg ikke er til, at man ses hver dag eller nødvendigvis har daglig kontakt hele tiden. Men i ny og næ blot høre, at han tænker på mig - er det for meget at forlange? Jeg overvejer at droppe ham. Hvad synes du? De bedste hilsener fra
Den tvivlende

Kære tvivlende.
Jeg må indrømme, at det første, jeg tænkte, da jeg læste slutningen på din e-mail om, at du står ved en skillevej, og at du overvejer at stoppe forholdet, var, at det måske ikke var så skør en idé ... Hverken du eller han er hjælpeløst forelsket i den anden, og allerede nu, så tidligt i forholdet, er du trist og utilfreds med, hvad han ligesom kan præstere af interesse og bekræftelse - og i grunden tænker jeg, at det er alt for tidligt at have den slags følelser. På en måde virker det, som om I to bare ikke helt passer sammen, og andet kan jeg jo ikke skrive på baggrund af den korte beskrivelse, du giver af det, der er mellem jer. Min erfaring siger mig imidlertid, at det som, éns intuition siger, ofte er helt rigtigt, og din intuition byder dig jo at droppe ham, eftersom forholdet med ham ikke giver dig så meget af det, du måske går og længes efter. Måske er du bare sammen med din kæreste i mangel af bedre, fordi det ligesom er lidt hyggeligt, og der ikke er andre lige nu? Hvis det er sådan, er det måske bedre at lukke af for det, så der bliver plads til noget nyt. Ofte er det sådan for os mennesker, at vi må afslutte noget for at give plads til noget andet - det kan være smerteligt, men det kan også være en lettelse.
Kærlig hilsen
Renée

Spørg Renée
Renée Toft Simonsen er Cand.psyk. Har du et spørgsmål til Renée, kan du skrive til hende på renee@femina.dk, så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.