https://imgix.femina.dk/media/d99eb9e28ffa4d27931e377b994213c1.jpg
Selvudvikling

Forfølg dine drømme

4. januar 2012
af Psykoterapeut Terje Nordberg
Foto: Colourbox og Istock
Et helt nyt år venter med en tom kalender – hvad drømmer du om at fylde i den?

1. Hvad vil du opnå, opleve, udrette og udleve i løbet af de næste 12 måneder? Lav en brainstorm. Skriv, skriv og skriv. Jo flere ideer, jo flere drømme, jo bedre er det. Ofte kommer dem, der virkelig tæller, først til allersidst i brainstormen.

2. Vælg de 10 mål, der vil have den største og mest positive indflydelse på dig og dit liv.

3. Skriv de 10 mål ned i jeg-form og i nutid. Eksempelvis "Jeg tjener x-antal kr. om måneden", "Jeg spiser sundt og nærende 3 gange dagligt", "Jeg ser det gode i mig selv og mine omgivelser", "Jeg prioriterer socialt samvær" etc.

4. Gør dit mål SMART: Sandsynligt, Målbart, Aktuelt, Realistisk og Tidsbestemt.

5. Hvordan kommer du dertil? Hvad skal der til, for at du når i mål? Hvilke handlinger skal du foretage dig? Hvem skal du i dialog med? Hvor skal du være? Forestil dig, du er i mål - hvordan ser der ud omkring dig? Hvem er du sammen med? Hvem har du dannet teamwork med for at komme hertil?

6. Når du har skrevet alle 10 mål i jeg-form, i nutid og som SMART - og noteret, hvordan du kommer dertil - er det tid til at lave et visionboard. Visionboard er et visuelt billede af dine mål. Det kan være en tavle, et ark papir eller et maleri, du selv laver. Det gælder blot om at finde billeder, der for dig symboliserer dit mål. Fylder dit visionboard et A4-ark, kan du have det hængende på opslagstavlen. Du kan formatere det, så arket passer til forsiden af din kalender, bruge det som forside på mapper - eller lade det ligge i skuffen. For nogle er det vigtigt at bruge tid på visionboardet dagligt, mens andre blot har brug for en reminder i ny og næ. Det vil arbejde i underbevidstheden, og fordi du har brugt tid på at tænke på de mål, der har den største og mest positive indflydelse på dig og dit liv, så bevæger du dig fra en drømmeverden til den virkelige verden.

Læs også:

Gør dig til midtpunktet i dit eget liv
Bliv lykkelig i morgen
Find lykke i dig selv

Læs også