Forfatter Helle Helle: Derfor går jeg altid klædt i sort

Helle Helle er klædt i sort fra top til tå. Hun går kun i sort. Et bevidst valg ved jeg. Men hvorfor egentlig:

-Det sorte passer til mig. Jeg bryder mig ikke om at gå i farver. Det er en del år siden, jeg sidst havde noget i farver på. Når jeg køber tøj på nettet, klikker jeg bare ”black” med det samme, så behøver jeg ikke tage stilling til alt det andet. Det frigiver energi. Nogle mener, at jeg har skabt et brand med mit opsatte hår og mine asymmetriske sorte toppe, men sådan tænker jeg slet ikke. Jeg ville se ud, som jeg gør, også hvis jeg ikke var forfatter.

Men Helle Helle har ikke altid kun gået i sort, hun fortæller, at hun kan huske stort set, hvad hun har haft på i alle situationer i løbet af sit liv.

-Jeg ved ikke, om alle har det sådan, at de kan huske det tøj, de har haft på livet igennem. Måske kan man særligt huske det, man havde på den dag, hvor det gik rigtigt godt eller virkelig dårligt. På en måde er det lidt pinligt, for tøj handler jo ofte om at være optaget af, hvordan andre ser på en, erkender Helle Helle, der egentlig er døbt Olsen efter sin far.

- Men mine forældre blev skilt, da jeg var helt lille, og så fik jeg min mors pigenavn. Hun blev gift igen og senere også skilt igen, og mit navn skiftede undervejs. Jeg har også heddet Helle Krogh Hansen. Først som 23-årig tog jeg efternavnet Helle efter min oldemor. På første skoledag, da vores navne blev råbt op, viste det sig, at jeg var kommet ind i det forkerte klasselokale. Jeg var blevet forvekslet med en anden Helle Hansen. For der var åbenbart to af os, der begyndte i skole den dag. Tænk hvis det ikke var blevet opdaget. Så havde jeg ikke haft de dansklærere, jeg havde, og så var jeg måske slet ikke blevet forfatter. Sjovt som små tilfældigheder kan være afgørende for, hvordan vores liv former sig.

LÆS OGSÅ: Helle Helle afslører hemmelighed: Min mor er med i alle mine bøger

Helle Helle: At skrive er gådefuldt

Helle Helle vidste tidligt, at hun gerne ville være forfatter. Det kunne man bare ikke ”uddanne sig til”. Efter gymnasiet læste hun derfor litteraturvidenskab i nogle år, og der blev hun ramt af angst for at tale i forsamlinger. Noget hun ellers ikke før havde frygtet.

-På universitetet sagde jeg ingenting. Jeg havde det svært med, at folks blikke hvilede på mig. Og det gik rigtigt dårligt med at studere. Det første, jeg købte for min SU, var nogle lyserøde skindstøvler. Til dem brugte jeg bukser med gule og pinkfarvede blomster og en pink pullover. Og så fik jeg permanentkrøller. Det look passede måske ikke så godt til litteraturvidenskab. Men jeg var kommet ind med firetoget fra Lolland - også helt bogstaveligt. Jeg havde min gamle cykel med og en potteplante i cykelkurven, jeg steg af på Hovedbanegården og cyklede ud til mit kollegie.

For Helle Helle blev drømmen om at blive forfatter mere realiserbar, da hun som en af de få udvalgte blev optaget på Poul Borums forfatterskole.

- Jeg skrev kortprosa dengang. Jeg gik i sort rullekrave og med rød læbestift. I første halvdel af halvfemserne ofte i jakkesæt og med perlekæde. Da jeg debuterede, stod der et sted, at jeg skrev pæn forfatterskoleprosa. At jeg havde teorien i orden. Men sådan var og er det ikke. Det er ikke noget, jeg har læst mig til, der gør, at jeg skriver, som jeg skriver. Det at skrive er gådefuldt. Det er noget med fornemmelser. Historien bliver aldrig, som man har planlagt, når først sproget begynder at arbejde, siger Helle Helle, der kendt for, at hendes bøger kræver af læserne, at de selv skal kunne træde ind i teksten og danne indhold.

LÆS OGSÅ: Helle Helle: Jeg skal nok ryge ned i et sort hul

Ventepositioner

Personerne i Helle Helles bøger er optaget af at se på verden, men også af, hvordan verden ser på dem.

– Mine personer går meget op i, hvordan de virker på andre. De aflæser hinanden i en uendelighed, alle andres små tegn og bevægelser. Desuden befinder de sig ofte i ventepositioner. De venter på nogen eller noget. Måske er det også en måde at fastholde læserne på. Den her med…nu må der snart ske noget for de her kvinder. Nu må de da flytte sig lidt…! Men nej. Der er en befrielse og en energi i at skrive om personer, som ikke gør alt det "rigtige". Jeg har ingen interesse i at skrive om nogen, som bare går den rette vej eller drøner derudaf.

Har du selv været meget påvirket af, hvordan andre ser dig?

- Er alle ikke det? Men jeg er blevet bedre til ikke at være det. Det er nok en af de mange glæder, der er ved at blive ældre. Jeg er blevet mere overbærende over for mig selv. Min mor var god til at minde mig om at sige pyt. Men hende mistede jeg for tre år siden, så nu har jeg selv måttet lære det. Tidligere bekymrede det mig, når jeg f.eks. var kommet til at tale over mig ved en festlig lejlighed. I dag tænker jeg: Det er der så ikke noget at gøre ved. Jo ældre man bliver, des bedre forstår man også, at hele verdens øjne ikke hviler på en. Vi kommer jo alle sammen fra hvert sit sted og er optagede af vores eget. Det er sundt at minde sig selv om.

LÆS OGSÅ: Succes-forfatter Mari Jungsted: Nu er jeg kaptajn på min egen skude

Brud i sort

Helle blev for otte år siden gift med billedkunstner Mikkel Carl i en lille lokal landsbykirke nær hjemmet udenfor Sorø. Kun børnene vidste besked.

– Jeg brugte meget lang tid på at lede efter den rigtige brudekjole. Jeg bestilte dyre kjoler hjem, men så sagde Mikkel: Hold nu op - tag din sorte kjole med den store krave på. Du er så flot i den. Så det gjorde jeg. Vi havde lyst til at være fuldstændigt til stede den dag – så vi var bare os og børnene. Det var ikke fordi, vi ikke ville dele dagen med andre – for vi har dejlige familier og venner. Men er der andre, så fokuserer man på dem. Det blev en meget smuk og intens dag.

I år har Helle og Mikkel været sammen i 12 år. Og Helle Helle kan som nævnt fejre sit 25 års jubilæum som forfatter.

– Jeg føler mig så privilegeret. Tænk, at det har kunnet lade sig gøre at gå den vej. Det er jo ikke til at vide, men jeg håber aldrig, jeg skal skifte retning. Det har jeg lige så svært ved at se for mig, som at jeg ikke skulle gå i sort eller sætte håret op.