https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/kjems-aug09-8-kopi-2.jpg
Selvudvikling

Et unikt slanke- og sundheds-koncept

14. januar 2010
af Camilla Kjems
Fra i dag og 15 uger frem får du hver uge Louisas fantastiske opskrifter kombineret med Birgittes ernæringsviden og træningstips

Kan man både fråse i lækre sager, holde den slanke linje, få smuk hud, flad mave og super stærkt immunforsvar? Det spørgsmål stillede vi os selv her på redaktionen. For efter at de fleste af os gennem hele vores kvindeliv har forsøgt os med diverse kure og slankebehandlinger - for derefter at falde tilbage i alle de gamle, dårlige (og fedende) madmønstre - trængte vil til at finde frem til en holdbar løsning én gang for alle!

Vi nedsatte derfor en undersøgelseskomité, der skulle finde en endegyldig opskrift på et slankt og sundt liv. Første stop blev FEMINAs eminente kok Louisa Lorang. Hun MÅTTE da have opskriften? Heldigvis var Louisa helt vild med projektet og takkede straks ja. For at vi kunne komme hele vejen rundt om sundheden og være sikre på, at Louisas lækre madopskrifter kom til at udøve de små mirakler for kroppen, vi havde ønsket os, besluttede vi os for at koble en ernærings- og motionsekspert på. Valget faldt på Birgitte Nymann, som er forfatter til hele 18 bøger om kost, sundhed, træning og motivation.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/favoritter/0953-madkort/0953-madkort-2-kopi-3.jpg

I samarbejde med FEMINA har de udviklet en helt unik samleserie, og fra i dag (FEMINA nr. 2) og 15 uger frem får du hver uge Louisas fantastiske opskrifter kombineret med Birgittes ernæringsviden og træningstips. Alle opskrifter er konstrueret ud fra, at din krop skal have alt, hvad den har brug for - uden fanatisme og med plads til både madglæde og små sunde synder.

Rigtig god fornøjelse
Camilla Kjems

Læs også