Selvudvikling
18. maj 2010

Er du A- eller B-menneske?

Er du A-menneske og står op med solen, mens din mand snuer til langt op ad formiddagen? Eller er han den friske havørn, der nikker, når klokken slår 22? Test dig selv og få gode råd til, hvordan du får mest mulig ud af din dag, uanset om du er A- eller B-menneske
Af: Else Marie Lehman
https://imgix.femina.dk/media/edfa6b0e5212462aa65abea7297d64ad.jpg

Foto: Shutterstock

Hører du til dem, der helst vil tidligt ud af fjerene, er du A-menneske:

"A-mennesket vågner tidligt og har svært ved at blive oppe til sent om aftenen," beskriver Camilla Kring, PhD og formand for foreningen B-samfundet, der arbejder for at skabe balance for alle - og dermed tilgodese individuelle døgnrytmer.

Så er der godt nyt til os kvinder - kvinder skal sove 20 minutter længere end mænd. Læs hvorfor her!

Tip til A-mennesket:

  • Løs de svære arbejdsopgaver om morgenen og formiddagen.
  • Hold dig fra natarbejde, hvis du kan.
  • Accepter, hvis din partner har en anden døgnrytme. For ham kan dagen sagtens være ung endnu, selv om klokken er 11.

"A-menneskets naturlige døgnrytme er fra 6 til 22, og hun foretrækker samme rytme og mønstre hver dag."

Af samme grund får A-mennesket typisk mindre søvn i weekenden end hverdagene, fordi hun vågner til sædvanlig tid, men samtidig føler sig "forpligtet" til at blive længere oppe.

Sov godt: Denne temperatur er bedst at sove i

Omvendt er det for B-mennesket:

"Hun får generelt langt mindre søvn i løbet af ugen, hvor jobbet skal passes, end A-mennesket gør, og hun bruger derfor weekenden på at kompensere for den manglende søvn," forklarer Camilla Kring.

B-mennesket sover fra naturens hånd nemlig helst længe:

Tip til B-mennesket:

  • Løs de svære arbejdsopgaver om eftermiddagen og aftenen.
  • Er din partner A-menneske, så gå indimellem i seng samme tid som ham, så I stadig får kvalitetstid i soveværelset. Stå eventuelt op igen, når han sover.
  • Gå efter fleksible arbejdstider eller et job, hvor du f.eks. møder kl. 10 eller senere.

"Hun skal bruge tid til at vågne. Hun har en naturlig døgnrytme fra 10 til 02 og foretrækker at gå i seng efter midnat. Der er altså 4 timers forskel på A- og B-mennesker, men netop de timer gør en kæmpe forskel for produktivitet og livskvalitet.

Døgnrytmen er genetisk betinget:

Er du utilfreds med din naturlige rytme, har du en udfordring:

"Forskning viser, at din døgnrytme er genetisk betinget, så det er ikke noget, du kan ændre på.

Én faktor kan dog påvirke vores døgnrytme:

"Lyset påvirker døgnrytmen. Derfor er det rigtig godt at gå en tur i de lyse timer midt på dagen, for lyset udenfor er tusind gange stærkere, end lyset indenfor. Sådan en gåtur kan give fornyet energi, både for A- og som B-mennesker. Herudover må du forsøge at indrette dig og leve efter din naturlige døgnrytme, for på den måde får du størst mulig livskvalitet og produktivitet," siger Camilla Kring.

TEST DIG SELV:

Jo flere A-svar, desto mere A-menneske er du. Jo flere B-svar, desto mere B-menneske er du.

Om morgenen...
A: ... vågner jeg tidligt og føler mig frisk og veludhvilet.
B: ... snoozer jeg gerne vækkeuret flere gange og ville helst bare sove videre.

Jeg tænker bedst...
A: ... først på dagen.
B: ... om eftermiddagen og aftenen.

Ved frokosttid...
A: ... føler jeg, at en stor del af dagen er gået.
B: ... er dagen stadig ung.

Om aftenen...
A: ... falder jeg tit i søvn i sofaen og vil helst i seng senest kl. 22.
B: ... føler jeg mig frisk og fuld af energi. Går helst i seng efter midnat.

I weekender og ferier...
A: ... står jeg op på samme tid som til hverdag.
B: ... elsker jeg at sove længe.

Jeg foretrækker...
A: ... at mine dage følger samme rytme og mønster.
B: ... fleksibilitet, så jeg kan arbejde, når det passer mig.

Læs også