Selvudvikling

Er det krævende at ville have gaver?

af RENÉE TOFT SIMONSEN 29. januar 2011
Foto: Garo/Phanie / Rex Features
En frustreret kvinde har brug for Renées hjælp. Hun er ked af, at de voksne i familien ikke får gaver, men hun tør ikke sige det af frygt for at komme til at lyde krævende og urimelig

Kære Renée.Jeg er en kvinde på 39, som er meget træt af min families gavepolitik. Efter at min søster og jeg har fået børn, har mine forældre vedtaget, at de kun giver deres børnebørn gaver til jul og fødselsdag. Det har jeg sagt er fint, for hvad skulle jeg ellers sige? Men jeg synes simpelt hen, det er så kedeligt, at der ikke er gaver til os voksne.

Jeg elsker gaver, uanset om det er perlepladen fra min datter eller et par hjemmestrikkede sokker fra min mor. Jeg er bange for at komme til at lyde krævende og urimelig, hvis jeg foreslår at indføre gaver igen.Kh D

Kære DJeg forestiller mig, at beslutningen om at minimere gaverne er taget ud fra økonomiske betragtninger? Hvis den antagelse er rigtig, kunne problemet jo løses ved at beslutte, at alle skal købe til alle, og at ingen gave må overskride et bestemt beløb, f.eks. 200 kr. Men er beslutningen taget, fordi dine forældre finder det anstrengende at skulle købe gaver til så mange, er det jo en anden tilgang, du skal have.

Jeg tænker faktisk på, om din søster og jeres mænd har det på samme måde som dig? Hvis de andre f.eks. er ligeglade, kunne det måske være en idé, du stod ved dine behov og spurgte, om ikke det var muligt, nogen havde lyst til at give dig en gave, fordi du så gerne ville have én? Jeg véd, det lyder svært, men det handler om, at man står ved sig selv og sine behov og forsøger at få dem opfyldt.

Det vigtigste er imidlertid de følelser, du fortæller du har: At du er bange for at lyde krævende og urimelig. Tja, det er vi mange, der slås med - at vi ikke må være, som vi er, eller føle, som vi gør. Og der er kun én vej ud af det morads: Man må anerkende sig selv og sine behov uden at fordømme den måde, man har det på. Det vigtigste er, at du kommer til at synes, du selv er o.k., og så er det mindre vigtigt, om gavebehovet bliver opfyldt.

Dit ønske om at give og få er lige så værdifuldt som dine forældres ønske om at begrænse. De følelser, du har, er værdifulde, og de skal anerkendes og respekteres.Kærlig hilsenRenée

Relevante links

Renée Toft Simonsen