Er der nogen, du ønsker at "kille"
24. marts 2010Jeg har i denne uge valgt at bringe to breve fra samme kvinde, som underskriver sig Farmor. Det har jeg, fordi jeg synes, den problematik, hun beskriver, er så interessant, at den fortjener sin plads. Selv om jeg i første omgang misforstod problemet, var det pudsigt nok med til at gøre sagen mere interessant - misforståelsen bidrog simpelt hen til, at vi fik uddybet problemet. En anden årsag til, at jeg bruger plads på de her breve i min klumme, er, at jeg, mens jeg skrev til Farmor, fik lyst til at give et råd, som jeg alligevel ikke syntes, jeg burde give. For det første hører det slet ikke hjemme i en brevkasse, hvor en person søger seriøs hjælp til et alvorligt problem, for det andet så ville det under alle omstændigheder være et aldeles kontroversielt råd at give ... men så kom jeg til at tænke på, at jeg jo kunne proppe rådet ind lige her i min klumme. Her vil det stå alene, og Farmor kan springe det over, hvis hun nu synes, det er alt for barnligt og træls. Men måske kunne det, om ikke andet, kalde et lille smil frem på læben?
Nå, men det, jeg fik lyst til at skrive om, er et begreb, som vi har udviklet i min familie - noget, vi kalder for ønske"kill". Ønske"kill" er en leg, vi leger ind imellem, og den går helt enkelt ud på, at man i fantasien slår nogen ihjel, man ikke kan lide. Det kan være, hvis nogen i familien kommer hjem efter at have haft en rigtig l....dag eller måske er stødt ind i en eller anden idiot, ja ... så kan vi godt finde på at putte vedkommende på ønskelisten. Så er man af med dén person. Det kan jo være snart sagt hvem som helst ... regnelæreren, naboen eller bedsteveninden eller Svigermor (faktisk kan det også være en hund ... jeg har jævnligt familiens største hund på min ønskeliste - den fælder, og den fylder, og den er møgirriterende på alle måder).
Og det er faktisk meget rart at lade de grimme følelser få frit løb og hade vildt og inderligt - endda uden omkostninger. For vi ved alle, at det kun er for sjov, og at ingen nogensinde ville slå nogen eller noget som helst ihjel, fordi den slags er forbudt og udløser lange fængselsstraffe. Men bare det at give los for de grimme følelser - også selv om det kun er i fantasien - kan godt give én følelsen af forløsning. Det er ret dejligt, samtidig med at det ligesom retter lidt op på forholdet, man har til den person, man måske har/har haft negative følelser over for ... måske fordi der i legens uskyld ligger en total accept af, at vi mennesker undertiden har nogle følelser, som ikke er hverken pæne eller stuerene, men som vi under alle omstændigheder må tage stilling til.
Men det var altså det, jeg kom til at tænke på, da jeg sad og læste brevene fra Farmor. Måske fordi jeg mærkede noget under det alt sammen ... fornemmede, at en vis mormor måske godt kunne være kandidat til en eller andens "ønske"liste?
Kærlig hilsen
Renée