En grum historie
Læste en grum artikel i avisen her i eftermiddag. Den handlede om en ung pige, der var blevet slået ned på Københavns Hovedbanegård sammen med to veninder. De havde været til fest og var såmænd bare på vej hjem til Hørsholm, hvor de boede. Uden varsel bliver de passet op af en flok unge mennesker, ca. 15 stykker. En af pigerne får et spark i tindingen og falder om på perronen, og før nogen ved af det, er en anden af dem blevet omringet af gruppen. Hende, som nu står omringet, siger, at de ikke vil have ballade, men det er de unge mennesker ligeglade med. I den gruppe af unge, der overfalder dem, er der både drenge og piger og både danskere og indvandrere. Et par stykker tager fat i pigen og holder hende fast, mens nogle af de andre slår, sparker og spytter på hende. De river hendes hår ud i totter og ydmyger hende på det groveste. Hendes veninder forsøger forgæves at hjælpe, og der går voksne mennesker forbi, mens det hele foregår, men ingen kommer de tre piger til hjælp. Heldigvis får en af veninderne til sidst fat i politiet, der ankommer og får gruppen til at sprede sig.
Pigen vil anmelde overfaldet, men får besked på, at det ikke kan betale sig, og ud af flokken på de 15 unge mennesker, der har været voldelige, har politiet fat i fire, som de imidlertid bare lader gå. Da den unge pige insisterer på at anmelde overfaldet, bliver politiet grove og insinuerer, at de måske selv har været skyld i balladen. Til sidst forlader de tre rystede veninder banegården, da en forælder henter dem.
Artiklen var som sagt rigtig grum at læse. Grum, fordi tanken om drenge og piger, der er så afstumpede, at de slår og overfalder andre unge mennesker og opfører sig som dyr i flok, er skræmmende ... men også grum, fordi der ikke var nogen, der hjalp de tre piger ... og sidst, men ikke mindst rigtig grum, fordi selv dem, som er ansat til at hjælpe, heller ikke magtede opgaven. Det værste er, at de bare lod overfaldsmændene gå, og at ikke engang deres forældre får besked. De unge mennesker, der slog og sparkede tre piger den lørdag nat, går i skole om mandagen, og ingen vil snakke med dem om, hvad der skete i weekenden. Måske sker det igen næste weekend? Vores måde at prioritere ressourcerne på, vores måde at indrette os på i samfundet, gør, at vi opfostrer rådvilde unge mennesker, der slår og sparker sig ud af frustrationer, som de ikke ved, hvad drejer sig om. Unge mennesker går bersærk på tilfældige og uskyldige.
Flere unge har ingen ansvarlige voksne omkring sig til at vejlede og være rollemodeller. Vi ser i disse år en stigning af utilpassede unge, der enten er voldelige over for andre eller over for sig selv ved at påføre sig selv skade. Et stigende antal unge drikker, tager stoffer eller sulter sig eller skærer i sig selv, og for mig at se er der ingen tvivl om, at den adfærd bl.a. kan ses som resultat af vores måde at prioritere vores tid og vores ressourcer på. Måske vi skulle begynde at prioritere om? Der er ingen penge i kassen, har vi hørt i årevis, når det kom til skoler, institutioner og uddannelse af de mennesker, der passer fremtidens borgere, mens vi går på arbejde. Vips! - så finder man ellers pludselig 300 milliarder til at forære bankerne.
Jamen, det er da lidt mærkeligt, er det ikke?
Kærlig hilsen
Renée
Har du spørgsmål om parforhold, børneopdragelse, sex, usikkerhed - eller hvad der i øvrigt hører livet til - så skriv en mail til Renée på renee@femina.dk .
Hvis du er blevet inspireret af Renées klumme, eller bare gerne vil knytte en kommentar til emnet, så giv din mening til kende i vores kommentarfelt herunder.