Selvudvikling

Emilia van Hauen: Hvordan går det med dit nytårsforsæt?

af Emilia van Hauen 28. februar 2018
Hvis dit nytårsforsæt ikke er gået helt, som du ønsker det, har du helt sikkert en virkelig god grund til det. Som sagtens kan være dovenskab. Men som mere sandsynligt handler om frygt. Også selv om det er forklædt som mangel på motivation.

Hvordan går det med dit nye jeg? Altså det ”jeg”, som du omkring nytåret besluttede dig for, at du gerne ville være: Tyndere. Sundere. Ærligere. Klogere. Modigere. Vildere. Kærligere. Mindre sur. Mere doven. Eller noget. Andet. End det, du allerede er. Eller var?

 

Nu er det nemlig snart otte uger siden, det blev nytår, og du har haft 56 ud af de 66 dage, som det ifølge en nyere og langt mere seriøs undersøgelse af Philippa Lally i gennemsnit tager at ændre en vane. Glem alt om de 21 dage, som man ellers populært refererer til – og måske skal du også være ligeglad med de 66 dage, for undersøgelsen viser også, at det er individuelt, hvor lang tid det tager at manifestere den eller de nye sider af din personlighed, du længes efter. Det, der virkelig betyder noget, er, at du bliver ved med at praktisere det, du gerne vil være. Også efter at du er faldet i. Også selv om det er mange, mange gange.

 

 

Hvis det ikke er gået helt, som du ønsker det, har du helt sikkert en virkelig god grund til det. Som sagtens kan være dovenskab. Men som mere sandsynligt handler om frygt. Også selv om det er forklædt som mangel på motivation.

Da jeg skulle holde op med at ryge for 24 år siden, var jeg sindssygt motiveret. Jeg trængte i vild grad til at holde op med at være styret af min trang til nikotin, til at kunne trække vejret friere, komme i bedre form, ikke hoste hele tiden, ikke stinke af røg og til at kunne smage alting igen. Min motivation var altså kæmpestor! Min største forhindring var, at jeg skulle opgive min identitet som ryger. Som i min bog betød, at jeg pludselig mistede en synlig lidt vild og smårebelsk side. Gennem hele min ungdom havde ikkerygerne været ”de kedelige og pæne”, og nu var jeg bange for, at jeg ville blive til ”en af dem”. I min logik ville jeg altså fuldstændig ændre personlighed og blive uinteressant, blot fordi jeg holdt op med at gøre en fysisk ting, der systematisk nedbrød mit helbred.

 

LÆS OGSÅ: Hvad siger dit nøglebundt om dig?

 

Det var så skørt! Og fuldstændig normalt. For det at opgive en del af vores egen personlighed, uanset hvor ødelæggende den er, er uundgåeligt knyttet til frygt.

Derfor dur det ikke, at en beslutning om at ændre en del af os selv kun sker med den logiske del af vores selvforståelse. Eller kun er baseret på vores længsel og motivation. Vi bliver simpelthen nødt til at gå igennem vores frygt for at undvære det, vi mister, hvis vi laver ændringen, før vi overhovedet er i stand til helhjertet at lave selve ændringen.

 

 

Jeg blev nødt til at indse, at jeg ikke pludselig blev kedelig, forudsigelig, velafrettet duks ved at blive ikkeryger. Jeg holdt bare op med at ryge. Og da det var på plads – og det tog mig ret lang tid at slutte fred med det – var der fuld skrue på motivationen, og det lykkedes mig at stoppe.

Forandringer har altid at gøre med identitet. Og det kan være svært at opgive en identitet – uanset om den er positiv eller negativ i social eller helbredsmæssig sammenhæng – for alle éns identiteter har altid tjent én godt på et tidspunkt, hvor det var eller føltes nødvendigt for éns overlevelse.

Alligevel skal man selvfølgelig gøre det! For når først længslen efter forandring har meldt sig, vil den forvandle sig til konstant selvpiskeri og nedbrydelse af éns selvværd, hvis ikke den bliver fulgt op. Så find din frihed ved at gå gennem frygten. Og husk: Bare i år har du mere end 300 dage tilbage at øve dig i :-)

 

Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på [email protected]

 

Læs andres indlæg og få mere info på femina.dk