Emilia van Hauen: Fik du det ud af din ferie, som du forventede?
Nå.
Nåede du så alt det dér afslapning og zen og nærvær, som du havde planlagt, du skulle nå i din ferie?
Fik du læst de bøger, du havde glædet dig til at forsvinde ind i? Gik du de lange ture hånd i hånd med din elskede, mens I forbandt jer til hinanden igen og fik styrket det kærlighedsbånd, som i hverdagen trævler lidt for meget? Var du den vidunderlige og generøse og overbærende og sjove mor, som du havde set for dig i din indre film, da du bestilte rejsen? Fik du trænet appelsinhuden væk, strøget rynken mellem øjnene bort med din nye morgenmeditationspraksis og fik du strakt kroppen hver dag i en vederkvægende yogarutine? Levede du af grøntsager, frugt, øko-rosé og blev lækker tanned, fordi du altid huskede at tage solcreme på i den rette dosis?
Ha!
Selvfølgelig ikke.
Måske fordi du slet ikke er kommet hjem fra ferie endnu! Men selv hvis du er, så er sandsynligheden for, at du har levet det dér syyyygt perfekte liv i din ferie, minimal.
Til gengæld.
Til gengæld har du nok fået en hel masse andet. F.eks. uventede oplevelser. Fremmede relationer. Oplysende aha’er. Nye kilo. Måske ligefrem en (ny) elsker, interesse, kultur, madingrediens. Højst sandsynligt bare ét stykke nyt tøj hænger der nu i din garderobe, hvis ikke der skulle hænge nye tanker, nye idéer, nye følelser på din indre hjernestang.
Og det er godt.
For det er jo sådan, livet er. En lang række af forstyrrelser.
Eller.
Det er i hvert fald dem, vi normalt husker bedst. Alt det, der ikke gik som planlagt. Alt det, der overraskede os. Alt det, vi ikke selv havde besluttet, men som skete alligevel.
Noget af det er godt. Noget af det er skidt. Noget af det er fuldstændig vidunderligt magisk. Og noget af det er virkelig katastrofalt.
Men det er altså også sådan, livet er.
Og måske ville de mørke klumper være lettere at bære, føles mere venlige, hvis vi bare lod dem ske.
Problemet er, at det gør vi desværre sjældent. For oven i de brudte forventninger, som vi måske ikke selv har andel i, lægger vi ofte også en selvbebrejdelse. Over, at det ønskede ikke skete. Eller at vi ikke fik det planlagte gjort. Og på den måde dobler vi op på skam/skyld/skuffet-kontoen.
Det bliver vi ikke ligefrem lykkeligere af.
Og hvem siger overhovedet, vi skal være lykkelige? Det er altså et ret stort ord at bruge om et menneske, om et liv. Hvad med bare at være tilfredse? Det er sgu da ikke helt tosset, vel?
LÆS OGSÅ: Hvorfor må vi gerne ændre vores indre, men ikke vores ydre?
Derfor.
Hvis du nu er kommet hjem fra ferien og ærgrer dig over, at den ikke visnede din hjerne på den helt fede måde, så den blev ren og klar igen. At den ikke helede dit hjerte fyldigt og vibrerende igen. At den ikke mugede din krop ud for alt det overflødige slam, som du gerne ville af med, og gjorde den stærk og sund igen. Så slap bare af.
Hva’ så hvis det ikke skete?
Det gør jo ikke dig til et ringere menneske. Du fik bare ikke gjort det, du havde planlagt. Livet gik videre alligevel.
Og du fik holdt ferie. Tillykke med det :-)
Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk
