Selvudvikling
28. november 2018

Du gør bedre indtryk end du tror

Er du bange for at gøre et dårligt indtryk, når du møder nye mennesker? Så slap bare af – det går ofte meget bedre, end du tror.
Af: Christina Bølling
Du gør bedre indtryk end du tror

Foto: Panthermedia

Vi har det nemlig med at undervurdere, hvor godt folk kan lide os, efter det første møde, viser en ny undersøgelse publiceret i Psychological Science – også selv om vi på andre områder har det med at overvurdere vores evner. I undersøgelsen var der en række eksperimenter; bl.a. et, hvor to personer skulle møde hinanden for første gang. Bagefter skulle de vurdere, hvordan de syntes, mødet var gået, i forhold til hvordan de selv syntes, de havde præsteret, og hvordan de syntes, den anden havde præsteret. Interessant nok viste det sig, at modparten i mødet vurderede den anden part højere, end vedkommende vurderede sig selv.

Interessant var det også, at jo mere generte deltagerne var, jo mere sikre var de på, at den person, de mødte, ikke kunne lide dem. Medforfatter Gus Cooney forklarer mekanismen således til Time: ”Vi projicerer helt basalt det, vi tænker om vores egen performance, over på andre og antager, at det er, hvad andre tænker om os”.

Kilde: Time.com, Digest.bps.org.uk

LÆS OGSÅ:

Renée Toft Simonsen: Manualen til den lækre personlighed

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs mere om:

Læs også