https://imgix.femina.dk/media/814695420d1145cb92ae8965f8f6990a.jpg
Selvudvikling

Drømme-manden ser en anden?

5. januar 2011
af Renée Toft Simonsen
Foto: Colourbox
Kan man tillade sig at gå efter drømmefyren, hvis han ser en anden?

Hej Renée.
Jeg er blevet forelsket i en fyr, der allerede ser en anden pige. Han er et af de mest rare og intelligente mennesker, jeg nogensinde har mødt. Han er præcis sådan en mand, som jeg kunne tænke mig at blive gift og få børn med.

Det hele startede for nogle måneder siden. Vi arbejder sammen, og en aften, hvor vi var på vagt sammen, begynder han at flirte. Han har slået benene væk under mig. Vi er stødt ind i hinanden en del gange siden, og hver gang har der været kemi, men der er intet sket. I sidste weekend var vi begge til fest, og da aftenen er ovre, får jeg en besked, hvor han skriver, han godt kan lide mig, men han ser en anden pige.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op. Kan jeg tillade mig at gå efter ham, selvom han ser en anden? Jeg går ikke ud fra, de er seriøse kærester. Men på den anden side så ville jeg selv have det dårligt med det, hvis der var nogen, der gik efter en fyr, jeg så?

Mvh. M.

Kære M.
Jeg forstår udmærket din tøven i forhold til at gå efter en fyr, der er optaget, men selvom jeg sikkert får på puklen for dette svar, vil jeg sige, at hvis du er forelsket og mener det alvorligt, så er det i orden at forsøge dig hos ham.

I det mindste kan du undersøge, hvad det er for en pige, han ser, hvor længe de har været sammen, hvor alvorligt det er? Du vil i den undersøgelse også hurtigt kunne fornemme, hvor han er, og hvor alvorligt det er med den anden pige. Jeg mener, hvis han står over for at skulle giftes, og invitationerne er sendt ud, ville jeg nok trække mig, men hvis de kun har kendt hinanden nogle måneder, så tror jeg da, jeg ville afprøve mit held.

Jeg ved, det kan virke koldt og kynisk at sige sådan, og hvis du bare havde lyst til en mand for en aften, ville jeg aldrig synes, det var o.k. decideret at gå efter en andens kæreste. Men du beskriver, at du har været forelsket længe, at han potentielt er din drømmemand, og hvem ved, måske er det ham, du skal have børn med, og ham, du stadig er sammen med om 40 år?

Kærlig hilsen Renée

RELATEREDE ARTIKLER:

En kvinde og en mand i sengen

Jeg har ikke
lyst til at røre
ved ham

https://imgix.femina.dk/legacy/media/f4bea8f9ae824e5595acf1d38e2ecd18.jpg

10 tegn på at
din partner er
dig utro


Køb
i
feminashoppen.dk

Læs også