Drømme gavner hukommelsen

Der er nogle dage, hvor vi intet kan huske fra nattens drømme, og der er dage, hvor vi meget levende kan huske nattens gode, dårlige eller besynderlige drømme.

Uanset om vi kan huske drømmene eller ej, er det i hvert fald helt sikkert, at vi alle drømmer hver nat. Men hvorfor gør vi det? Ifølge søvnekspert Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel findes der flere bud på det i forskerverdenen.

- Der findes flere forskellige teorier omkring, hvorfor vi drømmer. En teori handler om, at det er for at motionere vores hjerneceller lidt, så vi er klar til at komme ud på savannen næste dag. Altså, vi var engang bygget til at leve på savannen, hvor det var smart at være klar til at stå imod farer og trusler uden for grotten næste dag, forklarer Mikael Rasmussen, der også peger på, at det er i den første del af natten, at vi typisk drømmer om negative ting og følelser.

Drømme er vigtige for hukommelse
En anden teori handler om, at drømme restituerer os psykisk.

- Det er den mere lægelige retning. Når vi drømmer, lagrer vores hukommelse en masse ting. Hukommelsen får sat ting på plads i langtidshukommelsen, og den smider også informationer ud. Vores hukommelse bliver konsolideret. Derfor er drømme ganske vigtige for vores hukommelse, forklarer søvneksperten.

Det kan faktisk være en god idé at sove efter at have læst noget lærerigt eller tage en lur efter nogle timers eksamenslæsning. Så er der nemlig større chance for, at det bliver lagret i vores hukommelse.

- Det er meget pudsigt, mens hvis du oplever noget traumatisk, er det ikke en speciel god idé at sove bagefter, for så lagrer din hukommelse måske i højere grad det traumatiske. Hukommelsen bliver konsolideret, siger Mikael Rasmussen.

Kedelige og farverige drømme
Han peger også på, at får man ikke nok søvn, bliver REM-søvnen påvirket, og det kan i sidste ende have betydning for din hukommelse.

- Derfor kan man godt være bekymret for de unge mennesker, der ikke får nok søvn og ikke får udnyttet deres potentiale - netop fordi de ikke får sovet nok, siger Mikael Rasmussen.

REM-søvnen, som også kaldes søvnstadiet for "en vågen hjerne i en sovende krop", fylder mest sidst på natten.

- Det er i REM-søvnen, at vi har de fede drømme, hvor vi kan flyve, vi drømmer i farver og har store følelser med. Det er meget urealistiske ting. Tidligere på natten er det typisk kedelige drømme, altså gentagelsesdrømme, såsom hvor man har lagt sine bilnøgler, forklarer Mikael Rasmussen.

Sådan husker du en drøm
Til spørgsmålet om, hvorfor vi kun sommetider kan huske vores drømme, lyder svaret således fra søvneksperten:

- Folk, der ikke kan huske deres drømme, er bare ikke vågnet efter en drømmefase. For vi drømmer alle. Vi kan ikke huske en drøm, 10 minutter efter vi er vågnet midt i den. Men det kan vi inden for et minut efter, vi er vågnet fra en REM-søvn. Hvis vi skal huske en drøm, skal vi vågne op og huske drømmen og repetere den, så den bliver lagt ind i langtidshukommelsen.