Dorthe Kandi: Jeg vil nyde

Man skal yde, før man kan nyde ... Det ordsprog er jeg vokset op med på en eller anden mærkelig måde – for jeg er født i 1968, hvor andre toner begyndte at lyde. Om at frigøre sig og følge éns lyster. Det nåede nu ikke helt ind i min arbejderklassefamilie i provinsen med hus, bil og ambitioner om at leve det gode liv. Men jeg har siddende i mig, at hårdt arbejde er godt. Og så er jeg også udpræget hedonist! Og det bliver ”værre og værre” med årene. Og hvad er det? spørger du måske: Ja, der er lange filosofiske forklaringer på, hvad hedonisme er, men jeg koger den her ned til klummefilosofisk at handle om at sætte pris på nydelse i livet, stræbe efter det og ikke mindst glæde os over det. Ikke som det eneste, men som noget af det, der giver os værdi og ikke mindst glæde. Frem for forsagelse og begrænsning – både kropsligt og i vores tanker. ”Bør” og ”nej tak” skal forvises, hvis vi i virkeligheden tænker: Ja, og: Jeg gider ikke. I følge Wikitrans.net bruges hedonist sommetider som synonym for livs-nyder. Det kan jeg genkende. LÆS OGSÅ: Renée: Elsk dig selv - og bliv smukkere af det Jeg gider ikke henslæbe timer på et løbebånd for at tabe fem kilo (eller 15), selv om mit overjeg måske mener, jeg burde. Jeg sætter med stor nydelse tænderne i brød med smør, selv om det er ”den hvide dræber”. Jeg drikker vin og daser gerne sommerferien væk uden at udrette noget som helst. Nydelse opfattes selvfølgelig forskelligt fra menneske til menneske. Nogle synes, der er stor nydelse forbundet med at løse en matematisk hårdknude, andre forbinder det med sex eller med at læse en god bog eller spise en lækker kage. Nogle endda med at løbe. Eller måske med det hele! Men som nutidsmenneske oplever jeg, at vi befinder os i et underligt spændingsfelt mellem nydelse og ydelse. De fleste af os er ikke underlagt religiøse dogmer og regler, men så opfinder vi vores egne: Vi ”må” ikke spise hvede. Vi ”skal” dyrke motion hver dag. Vi ”bør” ikke det ene og det andet. Vi får så travlt med at gøre alt det ”rigtige” – med at honorere en masse krav. Men har du virkelig lyst til kun at spise rawfood og tilbringe hovedparten af din fritid i motionscenteret? Hvis ja, så super. Gør det, der giver dig værdi og nydelse. Men hvis nej, så nyder du måske ikke dit liv, så meget som du kunne? Jeg har brugt år på at tænke ”burde” om, hvordan jeg skulle leve mit liv. Jeg gider ikke mere. Jeg vil nyde. Det betyder ikke, at jeg ikke vil yde. Jeg arbejder stadig hårdt, men kun fordi jeg elsker mit job. Det giver mig stor tilfredsstillelse, og det føler jeg mig meget privilegeret over. Jeg har taget den test, som Berlingske i august lancerede, hvor man kunne se, om man er økonomisk bæredygtig for det danske samfund. Det var jeg (heldigvis), og jeg bidrager med stor glæde – ja, ligefrem nydelse til fællesskabet. Men jeg får en fornemmelse af, at vi er på vej mod endnu en bølge af ”yde, før du kan nyde”. At man ikke må nyde livet, før man har gjort sig fortjent til det? Men hvis vi kan sætte pris på nydelserne, kan vi måske bedre klare ydelserne? LÆS OGSÅ: Derfor er vi så besatte af sundhed Jeg taler ikke for blind jagt kun på egen nydelse, men på at se nydelsen i hverdagen og søge det, der gør os glade. Det, der giver os værdi. Og det bedste er, at hedonismens forfader Epikuros allerede i antikken mente, at også minder om nydelse er nydelser. Det er altså dobbelt op. Først nyder du det, du bider i, det, du ser, dem, du er sammen med. Og senere kan du nyde mindet om det og dem igen og igen. Hvis du altså tør give slip på alt det, ”du burde”.