Dorthe Kandi: Glæden ved at gå glip af noget

Jeg advarer allerede her i første linje om seriøs gloriepudsning i denne klumme. For jeg har lige holdt ferie med stor JOMO (Joy Of Missing Out, som det hedder på internationalt, når man med glæde går glip af noget – typisk noget, der forgår på de sociale medier).

Jeg læser nemlig ikke mails i min ferie. Det lyder enkelt. Måske indlysende. Men det er det åbenbart ikke. Jeg møder mange, der lige tjekker – for at sikre, at der ikke er noget, der brænder på, mens de er væk fra jobbet. Jeg er ked af at sige det, men de fleste af os kan altså sagtens undværes. I hvert fald lige i tre uger.

Jeg er glad for at holde pause fra mailen, men jeg må da også indrømme, at det ikke altid har været sådan – engang tjekkede jeg også undervejs i ferien. Jeg tænkte, at så var jeg på forkant og kom ikke tilbage til en kæmpe bunke mails – og sådan fungerer det måske også fint for nogle. Men jeg mærkede en underlig uro – og mistede nærværet. Og hele tanken er jo, at ferien skal få en til at slappe af og lade op. I stedet fik jeg urolige drømme og tankemylder om alt det, jeg nok havde glemt og snart måtte fikse.

LÆS OGSÅ: 3 kvinder tester: Kan vi være offline i en uge?

Så jeg besluttede mig for at slukke helt. Når jeg har ferie, tjekker jeg ikke mails. Og det står både i mit autosvar og råbes ud over kontoret. Og hvis noget brænder helt sammen, som kun jeg kan fikse, har jeg bedt mine nærmeste kolleger om at sende en sms.

Det er endnu aldrig sket.

Jeg må jo så nok desværre erkende, at glorien strammer lidt – for selv om jeg ikke tjekkede en eneste mail i tre uger, brugte jeg min mobiltelefon hver dag. Mange gange! Jeg tjekkede Instagram, nyhedsmedier og Facebook flere gange hver dag. Jeg har et princip om aldrig at tage billeder af mine fødder i sandet eller på kanten af Grand Canyon – men derfor kan man jo godt like andres fotos. Og jeg tog da også lige et par Instagram-fotos undervejs og lagde op – bare for hyggens skyld. Og jeg synes da egentlig, det er o.k. Men alligevel slog det mig, at mine tre store unger og jeg brugte lige vel meget tid på vores mobiltelefoner. Vi tjekkede lige nyheder og strøede likes ud i nogle timer hver dag. Nogle timer. Ja – det er, som om når jeg skriver det, går det op for mig, hvor meget tid jeg egentlig har brugt på den lille telefon, selv om jeg samtidig bryster mig af at være sådan offline-agtig.

Næh – min mand er en sand JOMO. Han har en gammel Nokia-telefon, der kun kan sende sms'er og ringe op (til de yngre læsere: Det var sådan noget, man gjorde i gamle dage – ringede og talte sammen). Han tjekkede ikke en computer en eneste gang i den uge, vi var i Spanien. Han var offline. Spillede skak, læste bøger lavede sudoku og tog en lur.

Måske skulle jeg prøve at gøre ham kunsten efter næste sommer – og pudse glorien med rette.

Har du lyst til at skrive et indlæg om, hvad der optager dig, så send os mellem 300 og 500 ord på redaktionen@femina.dk