Selvudvikling
30. august 2016

Dorthe Kandi: 3 vigtige grunde til at se Topmodel Curves

Hurra for et tv-program som Topmodel Curves med en sej mission!
Af: af Dorthe Kandi
Topmodel curves

I aften ruller første afsnit af Topmodel Curves over skærmen, og i sidste uge mødte jeg de seks danske deltagere. De var både spændte og hemmelighedsfulde. De må selvfølgelig intet afsløre endnu, men den lille snak, vi havde på den pink løber understregede, hvor modige de er.

Allerede inden udseendelsen er begyndt har de fået masser af kommentarer om, at de ikke er kurvede nok. Men modeller er typisk str. 34/36, så disse dejlige damer, som er fra str. 42 og op, er mere kurvede end tidligere deltagere i programmet. Så jeg er overbevist om, at de kan være med til at ændre noget og skubbe til vores opfattelse af skønhed. Noget pigerne også sagde, de er bevidste om og stolte af.

Pigerne er selvfølgelig også spændte på reaktionerne, nu hvor programmerne ruller, og jeg håber inderligt, at de ikke har noget at frygte, for der er kropshad, fordomme og mindreværd nok i verden allerede. Vi skal ikke tørre det af på hinanden, men i stedet glæde os over mangfoldigheden og friheden til at være os selv. Så ja, jeg glæder mig til i aften og de kommende tirsdage og onsdage, hvor jeg helt sikkert skal se med.

Her er mine 3 vigtigste grunde til at tænde for tv’et og se Topmodel Curves i aften:

1. Vi skal hylde mod. Og at stille sig op overfor dommere og seere og lad dem bedømme sit udseende, det er mod. For de fleste af os ved, at der findes masser af nådesløse dommere ude i tv-stuerne. Men de gør det alligevel, fordi de har en drøm og den lever de ud. Det er sejt og beundringsværdigt.

2. Vi skal hylde diversitet. Der har altid eksisteret skønhedsidealer, og det vil der altid gøre. Men de seneste år er de blevet mere og mere snævre. Sundhed er blevet en religion, og det nemmest har været at måle den i kilo. Men sundhed er mange andre ting og skønhed ligeså. Skønhed kommer i mange former, og det er Topmodel Curves med til at minde os om. De seks danske piger - og de 12 andre fra Norge og Sverige - viser os at modeller også kan være i størrelse 42 og op. Og ja, de er stadig smukkere end de fleste af os, for det er modeller. Men betydningen for vores opfattelse af skønhed er stadig stor.

3. Vi skal hylde unge rollemodeller. Som mor til en teenager jubler jeg over, at programmet og ikke mindst de unge kvinder i det går forrest, og viser at de både er og føler sig smukke. Dermed viser de også os andre at smukke kvinder findes i forskellige former, hudtoner, hårfarver og alt det andet, som adskiller os fra hinanden. Jeg er VILD med det...

Læs også: Her er deltagerne i Topmodel Curves 2016

Læs også: Mød Anne-Mette fra Topmodel Curves: "Kurver er kommet for at blive"

Læs mere om:

Læs også