Selvudvikling
24. marts 2009

Dit online netværk

Vi netværker på nettet som aldrig før. Alle kan være med – og mange ér allerede med. Selv om det i høj grad er et temperamentsspørgsmål, hvordan og hvorledes vi bruger netværkene, ser det ud til, at vi har taget dem til os – og at de er kommet for at blive. Vi giver dig her en guide over de største .
Af: af Maj-Britt Soll
https://imgix.femina.dk/media/339e9758fd3640d0b79db4482cdbf4b0.jpg

Foto: Line Thit Klein og Heidi Maxmilling

De største online netværk:

Facebook - hvad laver dine venner
Flere hundredtusinder af danskere har en profil på Facebook.com, hvor det handler om at finde nye og genfinde gamle venner, følge med i, hvad de går og laver, samt have det sjovt sammen med dem.
Det sidste sørger en lang række af forskellige spil, quizzer og test for, at man kan more sig med, og det gør alt i alt, at Facebook er tjenesten, som sætter det sociale i højsædet, mens det måske er mere tvivlsomt, hvad man rent professionelt kan bruge det til.
De fleste danskere har de venner, de også omgås med i virkeligheden, som "venner" på Facebook.
Men nogle bruger det også til at komme tættere på kendte mennesker, så det også bryder de grænser, vi kender mellem folk i dag. Nu kan du spørge dit idol direkte om hvad som helst, eller erklære vedkommende din beundring.

Opret en profil på Facebook

Linkedin - potentiel cv-database
handler om at være forbundet med de kontakter, man kender fra skole, arbejde eller fritid, og på den måde lære nye folk at kende. Her spiller éns professionelle profil en meget stor rolle, og rigtig mange bruger meget tid på at sørge for, at deres kontaktdetaljer hele tiden er opdaterede. På mange områder har tjenesten karakter af at være én stor potent cv-database.
Derfor er Linkedin også stedet, hvor virksomheder f.eks. aktivt søger efter egnede profiler til job, de skal have besat. På den måde får Linkedin et helt andet og mere konkret formål, end f.eks. Facebook har.

Opret en profil på Linkedin

Plaxo - samler alle dine oplysninger
Plaxo var i første omgang en tjeneste, der sørgede for at holde styr på éns kontakter. Dette gjorde den nogle gange ved at sende masser af e-mails - spam - ud til højre og venstre, og det gav tjenesten et lidt blakket ry. Nu er den imidlertid på vej tilbage, og det, der i denne sammenhæng gør den lidt speciel, er, at den nu fokuserer på at opsamle data fra forskellige tjenester og give overblik, så du kan se alt, hvad dine venner og forbindelser foretager sig på ét sted. Samtidig satser Plaxo meget på at synkronisere oplysninger mellem computere, adressebøger og så videre.
www.plaxo.com

Myspace - virtuelt katalog for musikere
Stedet, hvor især musikere har en profil, og hvor de lægger bidder eller hele musiknumre ind. Og der ligger de oplysninger, som de synes må have almen interesse eller interesserer dem selv. Også fans og alle andre kan oprette en profil på Myspace, der er offentlig som de andre netværk. Myspace har umidddelbart mere karakter af et virtuelt opslagsværk eller katalog end de øvrige netværk.
www.myspace.com

Læs mere om:

Læs også