Dit navn er dit personlige ’brand’

I dag er der mange flere af os, som skifter navn, end der var tidligere. Den nye navnelov og numerologien har gjort deres, men vi er også blevet mere bevidste om, at vores navn er en del af vores "personlige markedsføring", siger navneforsker Michael Lerche Nielsen fra Københavns Universitet.

Hvad er det hyppigste argument for, at man udskifter sit fornavn?
- Folk oplyser typisk, at de aldrig har følt sig som en Dorthe eller Hanne, eller hvad de nu har fået af navn, eller at de er kede af det navn, de har fået. Nogle tager et kælenavn - eller kaldenavn - som de føler mere for end det navn, de er døbt. Nogle synes, navnekombinationen er for lang og kluntet. Der kan være et utal af grunde, siger Michael Lerche Nielsen.

Identificerer vi os mere med vores fornavn end efternavn i dag - i forhold til i gamle dage, hvor slægten måske havde større betydning for os?
- Det er svært at svare på. Jeg tror, fornavnet er helt anderledes end efternavnet. Vores personlighed ligger i fornavnet. Efternavnet er en etikette, man er stolt af, ligesom den by eller bydel - eller land - man bor i. I forhold til slægt er der næppe samme berøringsangst over at ændre ved det navn, éns forældre har givet én. Hvad efternavnet angår, kan de ændrede familiemønstre spille ind. I dag ser vi mange flere skilsmisser og nye familiemønstre. Det giver en vis rodløshed i folks forhold til deres slægt, mener Lerche Nielsen.

Er der nogen befolkningsgrupper, der er mere tilbøjelige til at skifte navn end andre?
- Der er sket en udjævning. For 50 år siden var det læger, jurister og journalister, der peppede navnene op, hvis de var for kedelige og anonyme i den lille provinsby, man skulle ud og arbejde i. I dag er det også lastbilchaufføren, frisøren og pædagogen, der ændrer navn, svarer Lerche Nielsen.

Hvorfor vil vi gerne hedde noget specielt?
- Vores navne er i dag en del af vores personlige markedsføring. Ligesom mærkevarer og kosmetiske operationer. Naturligvis hænger udviklingen sammen med slægtstraditionernes ændrede status i dag, siger navneforskeren.

Se hvor mange du deler navn med på Danmarks Statistik

Læs, hvad dit navn betyder, og hvor det stammer fra på Behind the Name

De 10 hyppigste for- og efternavne i Danmark

Drengenavne
1) Jens - 52.947
2) Peter - 51.175
3) Lars - 46.859
4) Michael - 45.872
5) Henrik - 43.688
6) Søren - 43.240
7) Thomas - 42.265
8) Niels - 42.091
9) Hans - 40.791
10) Jørgen - 40.698

Pigenavne
1) Anne - 48.153
2) Kirsten - 47.115
3) Hanne - 41.374
4) Mette - 39.477
5) Anna - 36.891
6) Helle - 34.922
7) Susanne - 32.237
8) Lene - 31.874
9) Karen - 30.330
10) Inge - 29.606

Navneloven

Navneloven blev ændret i 2006. En række efternavne blev frigivet, således at efternavne, der bæres af mere end 2.000 personer, i dag frit kan tages af enhver. Både ægtefæller og samlevende kan få hinandens navne, og man kan vælge at tage sit mellemnavn som efternavn. Desuden er begrebet giftenavn afskaffet. Det betyder, at det navn, man får fra ægtefælle eller samlever, kan man videregive efter navnelovens regler, for eksempel til en ny ægtefælle eller samlever.
Kilde: Familiestyrelsen

Se også:
Sådan får du større gennemslagskraft
Kvinde brænd igennem professionelt