https://imgix.femina.dk/media/article/1610-camilla-k-1.jpg
Selvudvikling

Dit livs citat

15. juli 2010
af Camilla Kjems
Ligesom nogle ikke kan lade være med at smugkigge i andre menneskers toiletskabe, kan jeg ikke modstå at tjekke bogreolen ud, når jeg er hjemme hos folk

Jeg drages af bogreoler. Ligesom nogle ikke kan lade være med at smugkigge i andre menneskers toiletskabe, kan jeg ikke modstå at tjekke bogreolen ud, når jeg er hjemme hos folk. Er de mon krimifreaks, håbløse romantikere eller hardcore historikere? Er de til Marklund eller Milan Kundera, når de hygger i hængekøjen?

I ugens tema kan du kigge med, når vi besøger tre inspirerende kvinder og snager i deres bogreol. Men til at starte med har jeg spurgt to af min kloge kollegaer, hvad deres yndlingscitat er:

Dorthe Kandi, redaktionschef:
Jakob Ejersbos "Revolution" begynder med følgende sætning:
"Stjernerne siger, at jeg skal hade danske hippier, falde for en fransk fakir, være Agent 007 i Marokko, sulte i Sudan, smugle guld i kussen, berøves af Idi Amin og bære seks forskellige slags orm i mine indvolde." I mine øjne et fantastisk citat! Han er god til at se mennesker med alle deres fejl - uden at de af den grund bliver usympatiske.

Camilla Lindemann, ansvarshavende chefredaktør:
Mit yndlingscitat er følgende af forfatter Tove Ditlevsen: "Jeg har næsten altid kunnet se humoristisk på tilværelsen, men bag det lille ord næsten gemmer der sig en ikke ringe smerte." Det synes jeg er smukt, og ordene har jeg gjort til mine. Det er jo smerten, der er med til at give et liv karakter og forme os. Men uden humor går det ikke.

Hvad er dit yndlingscitat? Kom med dit bud i kommentarfeltet nedenfor!
Kh Camilla

LÆS OGSÅ

https://imgix.femina.dk/legacy/media/c5d25999e8c743cd812aa2778e6dd9ce.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/f22c71648e58431caaceb356c9c5376b.jpg

Læs også