Det skal bare helst være muligt at blive rask, gratis!

Jeg sidder og læser om, hvordan privathospitalerne skal have trukket nogle af privilegierne fra igen. F.eks. skal de nu selv stå for at operere og fikse deres egne fejloperationer. Det skulle de åbenbart ikke før. Da kunne de fejloperere og så sende patienten over i det offentlige system bagefter. Med andre ord kunne de hurtigt og nemt komme af med en irriterende ekstra udgift, og den kunne statskassen så passende tage sig af. Hmm ... det er måske meget godt, at det system lige bliver kigget alvorligt efter i sømmene?

Alle véd jo godt, privathospitalerne har haft gyldne tider, og nu skal der åbenbart andre boller på suppen, som man siger. Og ved I hvad - jeg kan bare ikke lade være at fryde mig over det. Ikke fordi jeg er skadefro og tænker ondt om læger eller sygeplejersker, der arbejder privat, slet, slet ikke. Jeg er den første til at forstå, at folk er, hvor det bedst betalte arbejde er. Men ideologisk set er der bare noget frygtelig galt i at privatisere sådan noget som sundhed. Også selv om det kunne blive billigere, hvis det var i private hænder. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad der kunne spares ved at privatisere sundhedsvæsenet, for det skal bare ikke privatiseres under nogen omstændigheder - basta! Det skal være sådan, som det altid har været - et trygt sted, hvor syge mennesker kan blive gjort raske igen, uanset hvordan deres forsikring er skruet sammen, uanset hvor de arbejder, og uanset hvor meget de tjener.

Da jeg som ganske ung rejste ud i verden, da var dét med gratis hospitalsbesøg, lægebesøg og skoler og universiteter noget af det, som først fik vakt folks nysgerrighed og interesse, når jeg fortalte om Danmark. Dengang i 1980'erne var det målløse spørgsmål, såsom: "Can you really go to the hospital without having to pay anything at all ...", jeg blev stillet. Jeg husker tydeligt, hvor fantastisk det var at kunne sige: "Jeps! Sådan er det lige nøjagtig dér, hvor jeg kommer fra!" Dér er mennesker lige meget værd. Det gav mig en følelse af stolthed at komme fra et land, hvor man var solidarisk med hinanden på helt basale goder såsom uddannelse og sundhed, og alles liv og sundhed var lige vigtige og lige meget værd. Så helt ærligt frydes jeg ved, at der nu strammes op over for det private sundhedsmarked - efter min mening burde det slet ikke eksistere i vores dejlige lille land.

Kærlig hilsen
Renée

LÆS OGSÅ:

Camillas hjørne:
Mændene længe leve

Oh Marilyn