Dét må du ikke kalde andre!

'Sgu' og 'fanden' hørte en gang til de værste sproggloser. Der er løbet meget vand - og en hel del beskidte gloser - gennem luften siden, og i dag er det helt andre ord, der får os op i det røde felt. Det handler om, at sproget afspejler et samfund, hvor vi gerne vil tage hånd om de svage og leve side om side - trods racemæssige og sociale forskelligheder, skriver daylimail.co.uk.
Og sprogforsker og forfatter Jesse Sheidlower, amerikansk sprogforsker og forfatter til bogen The F-Word mener, at tendensen peger i retning af helt nye grænser for, hvad der egentlig er acceptabelt sprogbrug.

De nye tabu-ord
Vi er tilsyneladende blevet mere rummelige og vil gerne favne alle racer og handikaps, og det betyder at negative skældsord som 'fede' og 'retarderet' virker chokerende på os.Det er godt nyt, mener forfatterinden Melissa Mohr, der står bag 'Holu Sh.t: A Brieft History Of Swearing. Vi er nemlig blevet mere empatiske og har større respekt for hinanden og bliver mere påvirkede af ord, der fornærmer folk, der måske ikke lige passer ind i normen.

Dansk forsker bakker op
Det er Michael Ejstrup, dansk sprogforsker og Forskningschef ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole, enig i. Noget af det værste, man kan sige - som etnisk dansker til en person af mellemøstlig herkomst - er nemlig 'perker', forklarer han. Til gengælder ordet 'neger' ikke nødvendigvis længere så negativt ladet.

"Neger på dansk er ikke lige så slemt som på amerikansk. Det afhænger helt af konteksten, men vi har ikke nødvendigvis de samme historiske konnotationer til ordet som amerikanerne"

Bitch er bedre … i udlandet
Til gengæld er det straks er langt mere problematisk at bruge kønsnedsættende bandeord på dansk end på engelsk, hvor ord som for eksempel 'bitch' i dag anvendes lige meget som slang som decideret skældsord. Ejstrup siger:

"Ord som 'møgsæk', 'luder' og 'klam stodder' er ekstremt negativt ladede. Det er noget af det værste, vi kan kalde hinanden, siger han.

Bandeord og kulturforskelle
Hvor skældsord tidligere omhandlede religion, kropslige funktioner eller køn, handler det nu mere om race, handikaps og kropstype, siger i hvert fald Sheidlower, der tror på, at samfundets indstilling til både køn og seksualitet er blevet mindre fordomsfuldt og mere rummeligt.

Michael Ejstrup er enig, men han peger på, at der alligevel er nogle tydelige forskelle på det danske og det amerikanske samfund.
I visse indvandrerkulturer bruger man f.eks. sætningen 'at slå ihjel' uden egentlig at lægge noget videre i det, mens man som dansker næsten ikke kan komme på en mere alvorlig trussel.

Sproglig værdikamp - en hundredeårsplan
Det samme gælder så den anden vej med for eksempel et ord som 'perker', som nogle danskere bruger nærmest som et kælenavn til deres venner og bekendte med muslimsk baggrund, men som af mange mellemøstlige indvandrere opfattes som særdeles nedsættende.

"Lige nu gennemlever Danmark en sproglig værdikamp, hvor vi skal prøve at finde en ny fælles holdning til de sproglige begreber. Det er en kamp, der har stået på de sidste 20-30 år, men det tager meget lang tid, inden vi finder et leje. Måske flere hundrede år.

Der er udsalg i Shoppen! Tjek varerne ud her!