Der er bare et eller andet ved Gozo...

Flere gange om året opholder forfatter Elsebeth Egholm sig alene på Gozo, hvor mange af hendes Dicte-bøger er blevet skrevet i lejligheden i den lille landsby Qala. Elsebeths seneste bog om Dicte "Dødvægt" udspiller sig oven i købet på øen, der ligger en lille halv times sejlads fra Malta.

Elsebeth købte lejligheden tilbage i 2006.

- På Gozo har hver en by sit eget særkende, og det betyder meget for de lokale, hvilken by, de kommer fra. Landsbyen giver identitet, og den stærke identitetsfølelse kan jeg godt misunde dem. For den er en stærk modvægt til den rodløshed, mange kæmper med i dag. Ingen på Gozo er i tvivl om, hvor de hører til, og det giver en ro, tror jeg, fortæller Elsebeth, der faldt for øen pga. dens rå skønhed.

Maltas spisekammer

– Gozo er en smuk og meget grøn ø. Man plejer at kalde den for Maltas spisekammer, for det skyder op med frugt og grøntsager på Gozo. Man kan få de skønneste råvarer på øen. Men der er altså også den her råhed i naturen. Klipperne, bølgerne osv, og det lidt barske kan jeg rigtig godt lide. Og så er det ganske praktisk, at man taler engelsk på Gozo.

Ferie på Gozo: Læs mere om Maltas lillesøster her

Få Elsebeths tip til Gozo her:

Det spiser jeg….

– Jeg står tidligt op og går tidligt i seng, og man spiser lidt halvsent på restauranterne på Gozo. Så ofte laver jeg noget selv, hvis jeg er på der alene. Jeg elsker grøntsager. Og på Gozo er grøntsagerne helt fantastiske, så jeg køber stort ind af lokalt producerede grøntsager. Kød får jeg ikke så meget af, men lidt kylling og fisk skal jeg have ind imellem. Jeg er meget glad for tun, og på Malta farmer de tun, så tun er ofte på menuen. Sværdfisk spiser jeg også ind imellem, og man kan sagtens bede fiskemanden om at filetere.

Det første jeg gør…..

– Det er at se, om sengen er ordentligt redt. Ofte er den nemlig blevet redt på den der engelske måde med at bukke lagnet ned om madrassen, så fødderne bliver fanget. Det er jeg ikke så vild med, så jeg reder sengen, som jeg kender det hjemmefra. Bagefter tjekker jeg, om der er flasker med vand i lejligheden. Er jeg der for at skrive, så tjekker jeg også, om computeren kan sættes til, og det hele fungerer.

Det har jeg altid med i kufferten…

– Jeg har næsten altid bare håndbagage, så jeg rejser let, for jeg har det meste i lejligheden. Men min computer og noget læsestof har jeg altid med.

Der skal jeg hen….

– Gleneagles Bar er et must for mig, der er jeg som regel lige indenom og sige hej. Måske drikker jeg bare en sodavand eller et glas vin. De har en rigtig god balkon med en fantastisk udsigt over havnen, hvor man kan sidde og kigge ud. Det er afgjort et sted, man vender tilbage til.

Det har jeg altid med hjem….

– Nu rejser jeg kun med håndbagage, hvor jeg må have ti kilo med hjem. Men tidligere tog jeg altid salt og honning med hjem. Man kan købe det lækreste havsalt på Gozo, det er uprætentiøst og sælges i plasticposer, men det er virkelig godt. Der er også meget god honning på Gozo, og deres kapers er også værd at nævne. Desuden har de verdens bedste brød, sprøde udenpå og bløde indeni. Lidt surbrødsagtigt og virkeligt godt. Jeg elsker det.

Det skal man se….

– Den store turistattraktion rent naturmæssigt er »Det blå vindue« – en stor klippeformation med en høj åbning i. Det er flot at se, og man kan se solnedgangen derfra. Det er en oplevelse. Og så er der naturligvis saltkarene, hvor man ser, hvor saltet bliver udvundet. Jeg har hørt, at man kan køre rundt på jeep safari, og det tror jeg, er en god måde at opleve Gozo på.

Elsebeth Egholms Aarhus: Få Elsebeths tip til smilets by her