Den ærlige plus size-modeblogger: ”Jeg synes selv, jeg er fantastisk, men bliver frustreret, når jeg ikke kan passe tøjet i butikkerne.”

Katie Sturino er en travl dame, der både viser plus size-mode på "The 12(ish) Style" og på sin Instagram #SupersizeTheLook, har lanceret linjen Megababe Beauty og deler ærligt ud af personlige historier på de sociale medier.

HuffingtonPost har mødt den travle modeblogger til en snak om det ambivalente forhold til kroppen og størrelsen.

Lad os starte med at høre hvordan dit forhold til din krop er i dag?

- Som det er nu, fint. Jeg synes, det er værd at vide, at jeg er langt sødere ved min krop i dag, end jeg nogensinde har været, men jeg er langt større, end jeg var tidligere. Jeg har nok taget cirka 30 kilo på de sidste to år, og det har flyttet mig fra en størrelse 42 til en størrelse 46. Jeg plejede at bevæge mig mellem en 42 og 44, men nu er jeg en ren størrelse 46. Og nogle gange har jeg en størrelse 48 på - alt efter designeren. Jeg tror, det er hårdt for dem omkring mig, som har kendt mig længst at se mig med så meget vægt på kroppen. Det er en mærkelig ting, for jeg er selv kold omkring det, totalt glad, men folk kigger vist og siger ”åh, gud, du har taget så meget på!”

Hvad er det, der er så hårdt for dem?

- Jeg tror, at hver gang en person tager på, er den umiddelbare reaktion, at det er dårligt, og det er meget sjældent, at de er oprørte, fordi du har et konkret sundhedsproblem. Oftest tror jeg, samfundet bare betragter vægtøgning som: ”det er dårligt”. Men helse-tingen er nu reel nok, og det opdagede jeg selv omkring min fysik dette år.

Læs også: Kender du Katie Sturino? Hun beviser, at god stil hører til alle kropstyper

Hvad har ændret sig fysisk?

- Jeg har det fint i en bikini, jeg har det faktisk fint i alt, men mine knæ gør ondt. Så der er helt sikkert nogle fysiske effekter af at have ekstra vægt på kroppen, som ikke har noget med de følelsesmæssige ting at gøre.

Hvordan hænger det sammen, at du vejer mere end nogensinde, men også er sødere ved din krop end nogensinde?

- Da jeg var en størrelse 42, men gerne ville være en størrelse 40, (hvilket jeg aldrig rigtig var) og forsøgte at holde mig væk fra en størrelse 44, prøvede jeg altid at halse efter noget, der ikke var for mig. Jeg var ikke en tynd person, men jeg prøvede altid at passe ind og konkurrere med den tynde persons mentalitet. Jeg tænkte hele tiden: ”Du er for stor! Du er for stor!” Det skete, da jeg løsrev mig fra dette og tillod mig selv at forstå, at min kropsform er min kropsform og stoppede med hele tiden at tænke over, hvad jeg spiste og straffe mig selv for ikke at gå i fitnesscenteret og al det der - det var spild af tid.

Kan du huske øjeblikket, da du ændrede din tankegang?

- Ærlig talt, så har det været igennem at blogge, at jeg er blevet i stand til at acceptere min størrelse, fordi jeg blev mindet om, at jeg ikke var underlig eller ulykkelig, det tog mig bare ud af jagten på det tynde look, som jeg aldrig ville opnå, og det åbnede alting for mig. Jeg startede faktisk ikke ”The 12ish style” som en kropspositiv ting, men fordi jeg var en person, der tilfældigvis var en størrelse 42/44 og ville vise andre, hvor man kunne shoppe.

Vi er ikke altid så åbne om de dage, hvor vi ikke har det så godt med os selv. Hvordan ser disse dage ud for dig?

- Noget af det hårde er at skulle prøve tøjet. Rigtig meget af det tøj jeg gerne vil have, fås ikke i min størrelse. Lige nu har jeg 9-10 stykker tøj, der venter på mig derhjemme fra Netaporter.com (en luksus online-shop, red.). Jeg købte fra de tilgængelige kollektioner, hvor der var stretch i materialet eller som var en størrelse XL, XXL eller XXXL. Hvis jeg kommer hjem og ikke kan passe det, vil jeg føle mig skidt tilpas. Jeg vil sige til mig selv: ”Hvorfor lod du dog din krop ændre sig så meget?” ”Se nu alt det, du ikke kan passe”. Så vil jeg have en dårlig dag.

Læs også: 10 kropskærlige råd: Få modellernes personlige tip til bedre selvværd

Og hvordan vil du komme ud af den dårlige følelse igen?

- En ting ved mig er, at jeg ikke lader sådan noget præge mig i længere tid. Jeg er ret god til at komme videre. Men hvordan jeg vil gøre? Det ved jeg ikke. Jeg har nok bare travlt og bevæger mig videre til den næste ting og spekulerer ikke så meget over det. Men i mit baghoved vil jeg nok tænke: ”Puuh, hvad skal jeg dog tage på? Jeg har jo ikke noget tøj.” Der er lidt at arbejde med her. For på den ene side synes jeg, jeg er fantastisk, men bliver også frustreret, når jeg ikke kan passe tøj, jeg plejede at kunne passe.

Kan du komme på noget i medierne og i samfundet, der ikke er godt for folk, der kæmper med deres kropsbillede?

- Ja, flere ting. F.eks. er det at have udvidede størrelser online, men ikke i butikkerne noget, der øjeblikkeligt sender et signal om, at du ikke er god nok til at shoppe i butikkerne. Som om ”vi har lavet tøjet, men vi gemmer det ude bagved.” Brands har tøj op til en størrelse 44, men viser det ikke i kampagner.

Hvad er det bedste råd, du har fået om dit kropsbillede?

- Jeg ved ikke, om det er for selvoptaget at citere mig selv, men jeg vil sige, at jeg ikke synes, der er særlig mange gode eller brugbare råd derude om din krop. Hvad erfaring har lært mig, er, at der ikke er nogen destination, når det kommer til størrelse. Mine størrelse 34-venner føler sig ukomfortable i en bikini. Størrelse 38-pigerne vil gerne være en størrelse 34. 42’erne vil være en størrelse 40. Min pointe er, at der ikke er nogen lykke-destination at ankomme til.