https://imgix.femina.dk/media/d0606d2746e04ddabf631494d8e3da14.jpg
Selvudvikling

De kendte støtter op om brysterne

1. oktober 2009
af Charlotte Hallbæck og www.stoetbrysterne.dk
De kendte går også ind i kampen mod brystkræft. Læs, hvor mange bryster, modebossen Uffe Buchard har begramset, og hvorfor Ida Corr støtter Kræftens Bekæmpelse. Og husk, at du kan hjælpe din yndlingskendis med et bidrag

Oktober måned er som altid brystkræftmåned, og igen i år har endnu en række celebre kendisser sagt ja tak til at bakke op om kampagnen. På forhånd har de sat sig et mål for, hvor meget de vil nå at indsamle, og du kan hjælpe dem lidt på vej. Her kan du se de fire ambassadører og deres begrundelse for at deltage i Støt Brysterne 2009.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/b44374b65dd948549f6d30182173429b.jpg


Ida Corr, sangerinde: Vil indsamle 10.000 kr.
Jeg har valgt at være ambassadør for Støt brysterne, på grund af Kræftens Bekæmpelses engagement og TYDELIGE fremskridt. Støt brysterne handler om forebyggelse såvel som at finde en kur og ikke mindst efter behandling at favne hele mennesket og hele forløbet. Hvis jeg kan være med til at gøre en forskel for kvinder (og mænd), så er det en gave for mig at få lov til!



https://imgix.femina.dk/legacy/media/3e96db0acf0748338d4c3e5cf95051b4.jpg

Uffe Buchard, modeboss: Vil indsamle 50.000 kr.
Det er med et ydmygt smil om læben, at jeg erkender, at jeg nok er en af de mænd i landet, der har begramset, raget, mast og skubbet ved flest bryster. For mit arbejde kræver det. Brysterne skal jo sidde manerligt, når de nu engang troner der lige foran og forlanger fokus. (…)Men samfundets konstante visuelle besættelse af attributterne kan også defineres som en af årsagerne til, at brystkræften og dens følger for de fleste - både kvinder og mænd - er så vanskeligt, penibelt og til stadighed tabuiseret et tema. (…)
Det er uretfærdigt, når brystkræften rammer og smadrer det perfekte liv og vender op og ned på både det indre og det ydre, sætter hele ens værdisæt på prøve og sætter en brat stopper for livet som det var. Men det er desværre sådan det realistiske verdensbillede ser ud - ligegyldigt hvor mange glansbilleder vi end producerer.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/a4c2219da7434fb4bbe2be9e6f5e5c95.jpg


Julie Steincke, sangerinde og dommer i Talent 2008: Vil indsamle 10.000 kr.
Da jeg var 23, opdagede jeg en knude i brystet og gik direkte til lægen. Der gik ikke mere end en uge, så var knuden fjernet og alt var i den skønneste orden.... men jeg blev da noget forskrækket, og jeg tænkte, at mig sker det da ikke for. Jeg er da for ung? Jeg har mange venner og nogle familiemedlemmer som har været igennem samme procedure og dét der er værre! Siden da har jeg regelmæssige 'check ups' som gør mig tryg. (…)
I DK i 2003 blev der cancerregistreret i alt 34.161 nye tilfælde af kræft, over halvdelen var hos kvinder, og i 2003 blev 4.038 kvinder ramt af brystkræft. Der er 8,9 % risiko for at kvinder får brystkræft. Så lad os gøre noget ved dette resultat, om ikke andet bringe tallet ned.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/30fbbe1d70c34ec4a9e8f3688f4554d7.jpg


Camilla, Camilla, Ibi og Mai-Britt, tv-værter: Vil indsamle 40.000 kr.
Vi 4 piger samler ind sammen, fordi statistikken taler sit helt eget og grusomme sprog. I løbet af et livs forløb vil vi alle kende en der får brystkræft. Der er brug for masser af penge og ressourcer, både til at forske og til at tage sige af de pårørende....så støt brysterne.





Alle billeder er taget af fotograf Hanne Fuglbjerg til magasinet Q.
Kilde: www.stoetbrysterne.dk
Læs mere her

Læs også:

Læs også