
Dansk Stalking Center: Ved stalking er alle ofre

foto: Panthermedia
I 2007 oplevede direktÞr for Dansk Stalking Center, Lise Linn Larsen, hvor forfÊrdeligt og grÊnseoverskridende det er at blive udsat for stalking. Dengang kendte hun intet til begrebet, og der var ingen steder, man kunne hente hjÊlp. Det skabte hun selv nogle Är senere.
â Jeg var en velfungerende og selvstĂŠndig kvinde, der oplevede, at mit liv blev slĂ„et fuldstĂŠndig i smadder. Jeg mĂ„tte have hjĂŠlp til at komme tilbage til tilvĂŠrelsen, og min ekskĂŠreste, som havde stalket mig i et Ă„r, endte med at begĂ„ selvmord. Det var en frygtelig tragedie. Han skulle jo ogsĂ„ have haft hjĂŠlp. Vi er mange ofre her, konkluderer Lise Linn Larsen.
LĂS OGSĂ : Anna blev stalket af sin eks: "Jeg vil ikke rykke rundt pĂ„ mit liv for ham"
Lise skrev en bog om stalking, og under sin research opdagede hun, at det var et alvorligt problem for mange.
â Jeg opdagede ogsĂ„, at vi var bagud i Danmark med hensyn til at tilbyde hjĂŠlp til ofrene, fortĂŠller hun.
Derfor stiftede hun Dansk Anti-Stalking Forening i 2010, og i 2015 lykkedes det at etablere Dansk Stalking Center ved hjÊlp af midler fra den private fond, Oak Foundation Denmark. Centret tilbyder hjÊlp til bÄde stalker og offer.
â Vi fĂ„r et stigende antal henvendelser. UndersĂžgelser har vist, at omkring 100.000 danskere udsĂŠttes for stalking hvert Ă„r. Men vi forventer, at der er flere. De her mennesker tager ikke deres telefon, hvis de ikke ved, hvem der ringer, og derfor er det en mĂ„lgruppe, der er svĂŠr at nĂ„ i sĂ„dan en undersĂžgelse, siger Lise Linn Larsen, der mener, at isĂŠr den digitale stalking er i stigning.
Den afviste
Centret opererer med fem stalkertyper, hvor den afviste stalker tilhĂžrer den absolut stĂžrste gruppe.
â Det er mennesker, der er blevet afvist af en kĂŠreste, en kollega eller en ven. Vi mener, at den bedste mĂ„de at stoppe stalking pĂ„ er at stoppe stalkerens adfĂŠrd. Derfor tilbyder vi ogsĂ„ psykologhjĂŠlp til stalkeren, og de fleste, der gennemfĂžrer forlĂžbet, stopper deres adfĂŠrd. Sidste efterĂ„r oprettede vi en direkte telefonlinje til stalkeren, og den har betydet, at der nu er flere, der henvender sig og gĂ„r i behandling.
LĂS OGSĂ : Eksperten: RessourcestĂŠrke kvinder bliver ogsĂ„ udsat for psykisk vold
NÄr det gÊlder ofre for stalking, kan man ikke tale om sÊrligt udsatte typer. Det kan ramme alle.
â Men vi ser mange velfungerende kvinder med uddannelse, arbejde og bĂžrn. I Danmark er 65 procent af ofrene kvinder og 35 procent mĂŠnd. Det kommer bag pĂ„ mange, at ogsĂ„ mĂŠnd udsĂŠttes for stalking. Og ofrene er alle aldre, fra unge til pensionister.
Lise Linn Larsen understreger, at det er vigtigt, at man siger klart og tydeligt fra, nÄr man bliver udsat for stalking. Og at man sikrer sig dokumentation.
â Gem alle beviser. Mails og sms'er. Og tag diskret et billede, hvis nogen lurer udenfor. Og sĂ„ er det vigtigt at bruge sit netvĂŠrk, sĂ„ man ikke gĂ„r alene med det.
LĂS OGSĂ : Den voldsudsatte: Jeg ville Ăžnske, jeg havde fĂ„et hjĂŠlp tidligere
NÄr man spÞrger Lise Linn Larsen, hvad stalkingen gÞr ved ofrene, lyder der et suk:
â Ă h ja⊠Det er et kĂŠmpeproblem. Vi ser velfungerende, ressourcestĂŠrke mennesker, som pludselig stĂ„r magteslĂžse, handlingslammede og frygtsomme. 77 procent af dem, vi ser her, har symptomer pĂ„ posttraumatisk stress. De er voldsomt stressede og har fysiske symptomer som hovedpine, ondt i maven og for hĂžjt blodtryk.
â Stalking griber voldsomt ind i offerets liv. Den varer i gennemsnit to Ă„r, men kan fortsĂŠtte i flere Ă„r. Og man ved aldrig, hvornĂ„r den stopper.
Der er ingen sĂŠrskilt stalkinglov i Danmark, og det er noget af det, Dansk Stalking Center kĂŠmper for.
â Politiet er nogle steder blevet bedre til at lytte og anerkende stalking, men der gives kun lidt over 300 polititilhold om Ă„ret i Danmark, og det er ingenting i forhold til behovet.
LĂŠs mere om: