Dårlige arbejdsgivere har optimale betingelser

Hvor tarvelig kan en arbejdsgiver være? Voldsomt tarvelig må man konkludere, i hvert fald når det drejer sig om unge mennesker. Der er krise, og det skal udnyttes. Og det bliver de så - de unge altså. Fremover vil jeg imidlertid overveje, hvor jeg køber cupcakes, kaffe, is, juice og tøj. For det er kommet frem, at adskillige arbejdsgivere med forretninger landet over opfører sig, som om slaveriet ikke er ophørt, kunne jeg læse i avisen en HK-medarbejder havde udtalt.

De unge bliver underbetalt; de skal stå til rådighed på alle tidspunkter af døgnet; de får vagter i skoletiden, som de ikke må sige nej til; de får ingen overbetaling for ekstra timer; de får ikke ekstra for aften- og weekendarbejde; de skal selv finde afløsning, hvis de er syge, etc. Listen over fortrædeligheder er ret lang, og hvis de unge mennesker protesterer eller på anden vis ikke makker ret, bliver de fyret. For der er rigeligt, der står i kø for at få deres job, da det åbenbart er "smarte" steder, de nævnte unge arbejder. En arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet mener, at de pågældende forretningers adfærd er direkte grov. For med den høje arbejdsløshed, der hersker blandt unge, og krisen oveni har dårlige arbejdsgivere optimale betingelser - især da de unge som regel ikke er i fagforening og derfor reelt er magtesløse.

Jeg må indrømme, at jeg efter endt læsning med stor glæde og taknemmelighed mindedes min gamle grønthandler, hr. Giversen, hvor jeg arbejdede, da jeg var 15 år. Jeg havde arbejdet i bagerbutik, fra jeg var 13, til en dårlig løn, og jeg glemmer bare aldrig, da hr. Giversen med stor selvfølgelighed sagde, at jeg da fik mindstelønnen hos ham - 18 kroner i timen dengang. Det var ikke nogen smart eller sej arbejdsplads, men jeg syntes, at han var den cooleste grønthandler ever. Hr. Giversen fik mig til at føle, at jeg var noget værd, hvorfor det også var en daglig glæde at gå på arbejde og stå dér og lange kartofler, æbler og blomster over disken sammen med fru Wendelbo, fru Larsen og fru Giversen. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde meldte mig syg uden at være det. Kunne det tænkes, at tillid avler tillid, og ordentlig behandling avler ordentlig behandling?

Kærlig hilsen
Renée

LÆS OGSÅ:

Camillas hjørne:
Klarer du kærligheden?

Mig... journalist? Never!