Mary_Kommentar
Selvudvikling

Da jeg skulle afsted, frygtede jeg, at det ville blive mit livs fejltagelse. Men jeg gjorde det

17. marts 2023
Af Mary Consolata Namagambe
Foto: Marie Hald
At rejse ALENE er at LEVE, skriver Mary Consolata Namagambe i en kommentar.

Mary Consolata Namagambe er direktør og grundlægger af She for She. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Jeg var 28 år, da jeg rejste ud i verden alene. Flybilletten var til Seychellerne, og jeg anede intet om, at mit livs eventyr ventede forude.

Det eneste, jeg tænkte, da jeg lå vågen nat efter nat og endevendte de samme spørgsmål om og om igen: “Fååårk! Er jeg lige ved at begå mit livs største fejltagelse? Vil man kunne se på mig, at jeg rejser alene? Vil folk tro, jeg ikke har nogen venner? Er jeg underlig, hvis jeg vil rejse alene?”

Men jeg gjorde det!

Og at rejse alene har givet mig nogle af de største øjeblikke i livet. Jeg har fået luften slået ud af mig af de smukkeste, vildeste, skræmmende oplevelser på mine soloferier.

Dog er en ting sikker, og det er, at jeg sjældent har følt, at jeg LEVEDE, og at jeg var LEVENDE i en grad, som jeg har gjort, når jeg rejste ud i verden helt alene.

På mine solorejser har jeg finpudset min evne til at være selvstændig, fundet modet til at tage skæbnen i egen hånd og træffe beslutninger her og nu og fundet et mod, jeg ikke anede, at min krop og sind besad.

Inden jeg begyndte at solorejse, gruede jeg ved tanken om at gå alene i biografen eller spise ude i eget selskab.

Nu tropper jeg op på restauranter i Portugal, på Island, på Seychellerne, i min fine kjole og beder om et bord til én person, og ofte kigger tjeneren undrende på mig, mens jeg sidder dér og nyder mit måltid i fulde drag.

Når du beslutter dig for at rejse alene, udforsker du ikke bare et nyt land, du går også på opdagelse i dit eget liv og åbner op for en side af dig selv, du måske ikke troede, du havde.

Når jeg rejser alene, er jeg i den lykkelige situation, at ingen andre end mig selv skal bestemme, hvordan dagene skal forløbe.

At rejse alene har givet mig nogle af de største øjeblikke i livet.

Jeg behøver ikke at hægte mig på min rejsemakkers planer, men kan tage stilling til, hvad jeg vil, hvad jeg har brug for, og hvad jeg har lyst til på den pågældende dag – og så gøre det. For mit vedkommende kommer solorejser til deres ret, når de ikke er planlagt ned til den mindste detalje.

Her giver jeg plads til det spontane og til, at jeg spørger mig selv hver morgen, hvad jeg har lyst til at lave på dagen. For der er sjældent plads til det spontane eller til behov og ønsker, der opstår her og nu, i ens travle hverdag.

Jeg har aldrig følt, at jeg manglede en ven, selv om jeg befanndt mig i et fremmed land. Jeg er blevet inviteret hjem til folk til middag, og når jeg sidder alene på en restaurant, har folk rykket sig tættere på mig for at sludre.

Når jeg var på tur rundt i de forskellige lande, mødte jeg folk fra hele verden, som nu er mine venner. Og da jeg skulle på bustur for at besøge en landsby i Kroatien, var der en ældre dame, der satte sig ved min side, som ikke kunne kommunikere.

Alligevel smilede og rørte hun ved min skulder og delte chokolade med mig. Alt det har været med til at udvikle mig.

I forhold til sikkerheden har jeg en hovedregel: Føles det sikkert, så slå dig løs. Hvis det ikke gør, skal du ikke gøre det.

Som sort kvinde undersøger jeg altid med mig selv inden afrejse, om det er sikkert for mig at opholde mig i de lande, jeg rejser til. Det gør jeg ved at læse om andre kvinders oplevelser med at rejse alene i de pågældende lande.

Står vennerne, din partner eller din omgangskreds ikke i kø for at tage med dig på din drømmerejse, kan du vælge ikke at tage af sted, eller du kan give dig selv en udfordring, du sent vil glemme, ved at rejse alene.

Tænk over, hvilken beslutning du helst vil se tilbage på, når du sidder på plejehjemmet. Der vokser enormt stærke følelser frem i en, når man rejser alene for første gang, og der er en kæmpe frihed i at turde gøre det.

At rejse alene styrker dig som person og giver dig oplevelser for livet. Selvstændigheden vokser, modet vokser, og din selvudvikling er uundgåelig.

At rejse alene har ændret mig , og det har været med til at forme mig som person. Uanset hvor klichéfyldt det måske lyder, har det givet mig så meget mod, selvtillid og selvværd.

Jeg synes, du bør prøve at rejse alene mindst én gang i dit liv for at opleve dig selv. For hvem er du, når du er alene? Når du ikke er ansat eller chef, mor, kone, datter, søster eller veninde?

Kommentaren har tidligere været bragt i femina uge 10, 2023.

Læs også