Længsel
Selvudvikling

Coach og clairvoyant: Tilfredsstil din længsel

20. august 2013
af Clairvoyant, coach og forfatter Gitte Sparsø
Foto: All Over og privat
Når du ser rundt, har du det hele: hus, hjem, kærlighed, mad, en okay økonomi. Men alligevel mangler der noget. Du ved ikke hvad, men længslen efter noget andet bliver mere og mere intens. Gitte Sparsø hjælper dig videre…

Dit sande og ægte liv
Forestil dig, at du har et sundt og godt helbred, en dejlig og kærlig familie, gode trofaste venner, et spændende og udfordrende job, stabil økonomi, behagelig bolig og du går ikke sulten i seng - med andre ord, du kan se, at du ikke mangler noget fysisk.
Men, alligevel er du ikke helt tilfreds. Du er rastløs og føler en uro i din sjæl. Du har mange opgaver og gøremål, men du keder dig.

OM GITTE SPARSØ:

Gitte Sparsø, clairvoyant, coach og forfatter

Kendt fra medierne, tv og radio og nu fast skribent på Oestrogen.dk:

Vores sjæl er konstant summen af de valg vi træffer.
Vores sjæl vil altid afspejle de valg vi har truffet.
Hvad og hvilket giver dig trivsel og næring i dit sind, din krop og din ånd.

Mit daglige virke er både private og virksomheder, hvor jeg har mange års erhvervserfaring som coach og mentor inden for ledelse samt personlig - og spirituel udvikling.

En af mine øvrige kernekompetencer er visionær innovativ ide -og forretningsudvikling med særlig evne for at være forud for tiden. Feks. forudså jeg Playstation og e-kalender, flere år før det blev opfundet.

Da det kan være en udfordring, at være barn og ung med klarsyn og/ eller andre psykiske evner, valgte jeg at skrive en bog, " Børn og den åndelige verden", som på ganske jordnær facon danner et indblik i en verden, hvor mange børn kan føle sig alene og ikke forstået.

Se mere på www.gitte.net

Hvad længes du efter?
Din rastløshed forstyrrer din hverdag; du bliver irriteret og bemærker de negative sider af dit liv. Du henleder din energi og dit fokus på dét, som du irriteres over i din tilværelse - det dræner dig for energi og for muligheden og overskuddet til at kunne fokusere på det positive i dit liv.

Du ønsker at finde en effektiv løsning på din rastløshed og kaster dig måske ud i endnu flere opgaver, tager på flere rejser, får flere spændende venner, power shopper, får nyt køkken eller badeværelse. Du projekterer din opmærksomhed ud i din ydre verden og du håber, at du gennem forhøjet aktivitet kan fjerne din følelse af, at der ikke er overensstemmelse med det liv, du har valgt at leve og det liv, din sjæl og dermed dit indre har behov for.

Du føler, du er i et rundt rum og du leder efter hjørnet!

Du kan føle, der er noget mere og noget dybere … du føler en længsel.

Ved du, hvad du længes efter?

Din sandhed
Spørg dig selv: Hvilken tilværelse er sandheden og ægte for dig ?

Har du overvejet at din rastløshed kunne være et kærligt vink fra din sjæl om, at du ikke trives oprigtigt, at du ikke lever det liv, der er ægte og sandt for dig?

Mærk efter dybt i din sjæl: Hvad er det egentlig, der gør dig glad? Hvad danner rigtig god mening for dig og hvad føler du, der er dit dybeste formål med det, du gør.
Skriv tre ting eller områder ned, som er vigtige for dig. Ikke hvad du ønsker dig, men for dig, tre vigtige ting eller områder.

Er der overensstemmelse med det du skrev på sedlen og det liv, du lever?

Hjertelige tanker
Gitte Sparsø

www.gitte.net

https://imgix.femina.dk/call_to_action/py02-abobanner-6430x2052.jpg

Læs også