Chefredaktøren: Tæller du glæder eller sorger?

Jeg har en forkærlighed for præster. Ikke at jeg er synderligt religiøs, men i de perioder af mit liv, hvor jeg har været igennem svære ting, har det været vise ord fra præster, der har været min største kilde til trøst og mod. Når jeg har fejlet. Da jeg blev skilt. Og da min far døde uden varsel. Situationer, hvor jeg har måttet erkende, at jeg stod magtesløs – uden mulighed for eller evnen til at kunne kontrollere noget som helst. For det er jo det, vi normalt griber til, når noget skal fikses: Planlægning, kontrol, handling! Sagen er blot, at de store ting i livet som liv og død, kærlighed og sorg ikke kan kontrolleres og planlægges. De kræver derimod, at man giver slip! Kun dér, hvor man er, når man løser sig selv fra magten, bliver sorgen lettere at bære. Og omvendt er det også først, når man slipper forventningernes pres og den desperate søgen efter en kærlighed, der lever op til éns indre tjekliste, kærligheden på den fineste vis (og ofte fra uventet kant) åbenbarer sig! For der er altid noget at glæde sig over og til, og glæden opvejer altid sorgerne, som Kathrine Lilleør pointerer i anledning af sin nye bog i interviewet i ugens femina. Som alle andre har Katrine også selv i perioder haft svært ved at få øje på den glæde, men årene har bragt hende en ny og smuk erkendelse: ”Jeg er holdt op med at planlægge mit liv for længe siden! Og dermed også min glæde. (...) Jeg går ikke og har et billede af, hvilken gyngestol jeg skal sidde i, når jeg er 85. Det har jeg ingen anelse om! Men jeg ved, at det bliver større, end jeg kan se for mig – derfor går jeg bare og glæder mig til det”. Læs hele det berigende interview i denne uges femina FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER