Chefredaktøren: Stor krop – stor personlighed

"Jo større min krop er, des mindre føler jeg mig." Baf!!!! Føler du dig ligesom mig ramt lige i mellemgulvet? Udtalelsen er min fortolkning af essencen af den amerikanske forfatter Roxane Gays pointer i hendes nye bog "Sult". Bogen handler om at være tyk i en verden, hvor tynd er det ypperste statussymbol. Om – på trods af et elskværdigt hjerte og et beundret intellekt – at blive talt ned til udelukkende på grund af fordomme. Fordomme om, at en stor krop ikke kan indeholde et stort menneske.

Åh, jeg bliver dårlig og ked og føler mig ramt på hele to måder. For det første kender jeg følelsen fra mig selv: Jo mere mine deller fylder, jo mindre fylder mit selvværd. Det er, som om jeg ubevidst er blevet fortalt, at mit værd (også) er afhængigt af mit udseende – og ikke mindst af om min krop kan leve op til tidens slanke idealer. Som Roxanne Gay siger i interviewet i denne uges femina: "Vores samfund er gennemsyret af forventninger til kvinders kroppe. De er alle vegne. Det er en udfordring hele tiden at blive konfronteret med al den skam, vi åbenbart skal føle." Jeg tror ikke, der er en kvinde i denne verden, tynd som tyk, der ikke kender til den skam ...

Det andet sted jeg føler mig ramt af Roxane Gays pointer, er på min fordomme. Selv om jeg bryster mig af at møde alle mennesker fordromsfrit og ligeværdigt, har jeg flere gange grebet mig selv i at blive usikker på, hvordan jeg skal opføre mig, når jeg er i nærheden af meget tykke mennesker. Jeg bliver akavet. Hvorfor kan jeg ikke helt forklare, men det er, som om deres krop, med mindre de er ekstremt ekstroverte, kommer til at skygge for deres personlighed. Og det er jo ganske forfærdeligt! For bag ethvert ydre gemmer sig et unikt indre – og det burde være dét, vi ser, når vi møder et andet menneske. Roxane Gays bog er et skridt på vejen. Læs den, og læs interviewet med hende i denne uges femina.

SMUGKIG I DENNE UGES FEMINA