
Selvudvikling
Chefredaktøren: Min indre djævle
20. april 2016af Helle Rosenkrantz
Vores indre djævle og mest inderlige følelser er sjældent noget, vi taler om. Men det gør vi her i FEMINA. Fordi det er VIGTIGT, vi mennesker har noget at spejle os i
Jeg er beboet af en lille djævel. Nogle gange sover den sødt. Andre gange stikker den sit grimme hoved frem og kaster mig rundt i manegen. Fortæller mig, at jeg slet ikke dur til noget, ikke er elsket og lige så godt kunne flytte til langt pokker i vold – ingen ville savne mig alligevel. Andre gange driver djævlen mig fremad mod nye horisonter – fordi den puster til min lidenskab, vildskab og eventyrlyst. Og giver mig en fandenivoldsk energi til at ville overvinde alt og opnå det umulige. Livet er fuldt af modsætninger. Sorg og glæde. Behovet for ro kontra længslen efter eventyr. Håbet om den store kærlighed, efterfulgt af angsten for at gå ind i den – for tænk nu, hvis man mistede den igen, eller den ikke blev gengældt. Vores indre djævle og mest inderlige følelser er sjældent noget, vi taler om. Men det gør vi her i FEMINA. Fordi det er VIGTIGT, vi mennesker har noget at spejle os i – så vi kan føle os genkendt og dermed måske også føle os lidt mindre ensomme og forkerte. I denne uge er det i interviewet med Xander Linnet, jeg har mødt genkendelsen og åbenbaringen. Så tak til ham for at åbne sit hjerte og dele nogle af sine inderste tanker med os – og tak til journalist Tine Bendixen for at videreformidle dem så fint. Læs med i bladet i denne uge, kære læser. Og bliv beriget og berørt af følelsen af fællesskab. Med en, du måske slet ikke kender. Dét er i sandhed smukt. Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS BLAD I GALLERIET HERUNDER