camilla kjems
Selvudvikling

Chefredaktøren: Livets mest dyrebare ingrediens

12. juli 2018
af Camilla Kjems
Har du kun tid til at læse én artikel, sådan helt fra ende til anden, i denne uges femina, så skal det være interviewet med filminstruktør Lotte Svendsen. Det handler om Lottes tid her i livet
Da jeg var en bette provinspige på 80’ernes Bornholm, var min omverden præget af skønne og skæve personager.
Der var min skolelærer, der om vinteren lavede lagre af snebolde og opbevarede dem i sin fryser, hvis vi nu skulle få lyst til sneboldkamp om sommeren. Der var vores lidt enfoldige nabo Kaj, der talte så bornholmsk, at jeg aldrig opfattede et ord af, hvad han sagde, men troeligt kom med morgenbrød til os hver weekend. Og så var der pigerne i de store klasser, som jeg så vildt op til. Piger, der var vilde, politisk engagerede og turde råbe op, hvor vi andre havde lyst til at gemme os i mors skørter. En af dem hed Lotte – og er her 30 år senere stadig en af de kvinder, jeg beundrer vildt. Hvorfor, kan du læse i denne uges femina, hvor hun åbner vores sommerserie, der handler om TID. Og har du kun tid til at læse én artikel, sådan helt fra ende til anden, i denne uges femina, så skal det være interviewet med selv samme Lotte, også kendt som filminstruktør Lotte Svendsen. Det handler om Lottes tid her i livet. Tid til eftertænksomhed. Tidens tand. Fortiden, nutiden og fremtiden ...
Tid er livets mest dyrebare ingrediens, og netop derfor har vi valgt at gøre netop det emne til omdrejningspunkt for vores sommerserie. God fornøjelse. Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også