Selvudvikling
23. maj 2017

Chefredaktøren: Kvinder, jeg efterligner

Denne uge handler det om, at voksne kvinder også har brug for idoler. Eller forbilleder. Eller rollemodeller. Nogle, vi kan se op til og beundre og måske ligefrem efterligne
Af: Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/article/1720-camilla-kjems.jpg
Da jeg læste denne uges femina igennem, blev jeg særligt inspireret af Sara Skaarups ugentlige indspark. Denne uge handler det om, at voksne kvinder også har brug for idoler. Eller forbilleder. Eller rollemodeller. Nogle, vi kan se op til og beundre og måske ligefrem efterligne og dermed fremelske de egenskaber hos os selv, som vi beundrer ved dem. Når jeg tænker efter, har jeg også selv flere af den type forbilleder:
  • Madonna – især i mine unge år var hun min store heltinde. Hun har inspireret mig til mod, fandenivoldskhed og at stå ved den, jeg er.
  • Min veninde Julia Lahme, som er så vis og seriøs, og som inspirerer mig til grundighed og hårdt arbejde.
  • Hella Joof – for hendes humoristiske og kloge tilgang til livet, der sætter alt perfektionsræset i perspektiv.
  • Suzanne Brøgger – for at være en af de sejeste feminister og libertinere.
For nylig stiftede jeg bekendtskab med en stærkt overset historisk kvinde. Hun hedder Lilith og er ifølge jødiske myter den første kvinde i verden. Ja – før Eva! Lilith var, i modsætning til Eva, langt mere kompliceret. Hun blev ikke skabt af Adams ribben, men af dynd og slam, da det er langt mere frugtbart. Hun endte dog med at flygte fra Adam, da han mente, han var hende overlegen, og det ville hun ikke finde sig i. Interessant! Velkommen til denne uges femina. Håber, du finder masser af inspiration til dit kvindeliv. FÅ ET SMUGKIG I DENNE UGES FEMINA I GALLERIET HERUNDER

Læs mere om:

Læs også