Selvudvikling
7. juni 2018

Chefredaktøren: Husk den vigtige mig-tid

Når vi er tilfredse med os selv, finder vi ny energi og har dermed også mere overskud til andre. Og når vi kan lide det, vi ser i spejlet om morgenen, går vi dagen og verden i møde med et smil
Af: af Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/article/1801-camilla.jpg
Gennem mange årtier har vi haft en fast tradition her på femina: Hver uge inviterer vi en af jer skønne læsere en tur til København for at få en makeover. Blive klippet hos en af Danmarks bedste frisører, få lagt makeup af en professionel makeupartist og blive klædt på og få stylingtips af vores modestylist Birger (hun hedder Birgit i virkeligheden ...). Ugens makeover er nogle af de mest læste sider i bladet – og også nogle af de sider, jeg selv holder meget af.
Jeg ELSKER at se kvinders potentiale blive udfoldet – både på det indre og det ydre plan. Og selv om en makeover umiddelbart ”bare” handler om at blive boostet lidt på det ydre plan, så ved vi alle sammen, hvad det også kan gøre for det indre. Når vi er tilfredse med os selv, finder vi ny energi og har dermed også mere overskud til andre. Og når vi kan lide det, vi ser i spejlet om morgenen, går vi dagen og verden i møde med et smil. Forfængelighed er at drage omsorg for sig selv, så man har overskud til dem, man elsker – så enkelt er det!
Velkommen til denne uges femina proppet med inspiration til at give dig selv et sommerboost. Så sæt dig godt til rette i sofaen, lav dig en kop te, luk alt andet ude og tillad dig selv en times mig-tid, hvor du kan fordybe dig i dit kvindeliv og få inspiration og overskud til at være alle de kvinder, du er – for alle dem, du elsker. Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs mere om:

Læs også