Selvudvikling
16. februar 2017

Chefredaktøren: Grib forårets forvandlingskraft

Netop nu venter foråret om hjørnet – for mange det bedste sæsonskift på året, hvor alt spirer: Blomsterne, idéerne, libidoen og drømmene. Vi skal ud, vi skal forelske os (gerne i den samme igen), vi skal boltre os i naturen, vi skal atter indånde den friske forårsluft, der dufter af nyt liv!
Af: af Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/article/1650-camilla-kjems.jpg
Jeg elsker de fire årstider! Mens mange går rundt og sukker og klager over de kølige måneder og drømmer sig væk til høj sol og plusgrader, så går jeg i mit stille sind og glæder mig. Ikke nødvendigvis over gråvejret og kulden, men over den FORVANDLINGSPROCES, de fire årstider skubber til i os. De forskellige aktiviteter, der egner sig til forskellige årstider, gør, at jeg aldrig keder mig (om sommeren solbadning og strandture, om vinteren hygge foran pejsen, iskolde dyp og, hvis vi er heldige, kælketure i sneen). Årstidernes skiftende vejrforhold giver mulighed for, at vi også via vores påklædning kan forny os, og ikke mindst så giver de fire årstider os et rigt følelsesspektrum, hvor lys og mørke begge får en naturlig plads. Netop nu er det foråret, der venter om hjørnet – for mange det bedste sæsonskift på året, hvor alt spirer: Blomsterne, idéerne, libidoen og drømmene. Vi skal ud, vi skal forelske os (gerne i den samme igen), vi skal boltre os i naturen, vi skal atter indånde den friske forårsluft, der dufter af nyt liv! Kan du mærke boblerne i maven? Velkommen til denne uges femina, hvor vi på alle måder vil klæde dig på til den nye sæson. 54 sider mode med alle de nye, sprudlende tendenser til enhver pengepung, trangen til at søge mening og livsglæde og finde din urkraft som kvinde og maden, kulturen og boligstilen, der kan inspirere dig i dit liv – netop nu. Læn dig tilbage, slip kontrollen og sans verden for en stund. Tiden er din, og forårets forvandling ligger lige om hjørnet. Hvilken velsignelse. Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk

FÅ ET SMUGKIG I DENNE UGES FEMINA I GALLERIET HERUNDER

Læs mere om:

Læs også