Selvudvikling
18. august 2016

Chefredaktøren: Gi’ mig 70’erne tilbage!

Chefredaktør Camilla Kjems var kun 6 år da de poppede 80'er tog over for 70'erne, men ikke desto mindre har årtiet en stor plads i hendes hjerte
Af: Camilla Kjems
https://imgix.femina.dk/media/article/1610-camilla-5.png

”Jeg vil også demonstrere foran Christiansborg med bare bryster!” Bemærkningen faldt, da jeg læste artiklen om 70’erne i ugens FEMINA igennem. Jeg elsker 70’erne. De var de bedste år af min barndom. I parcelhuskvarterets trygge favn iført hjemmesyede fløjsbukser med matchende vest, grydeklip og chokoladepålæg med en storgrinende Nikolaj Lie Kaas på pakken. Lange dage på stranden, hvor mariekiks, saft og håndøl blev nydt i klitterne med frit udsyn til bare bryster og numser. Hver onsdag kl. 12 den trygge lyd af sirenernes afprøvning – som en påmindelse om glæden ved friheden og freden. Følelsen af fællesskab og en tro på en fremtid, hvor alle var lige, friheden og velfærden værdsat og biodynamisk deleøkonomi var vejen frem.

Nok en anelse idylliseret, billedet, jeg her fremmaner (jeg var også kun seks år, da de poppede 80’ere tog over), men ikke desto mindre har årtiet en stor plads i mit hjerte. Og i disse år får netop 70’erne da også et værdigt comeback – både i modebilledet og i værdikampen. Trods loven om ligelønnens indførsel i 1976 har vi stadig ikke opnået det. Bæredygtighed og deleøkonomi er mere nødvendigt end nogensinde før, og brys-ter og bare numser er totalt bandlyst i det offentlige rum, medmindre de er under 30 år og fotoshoppede. Og ligestilling, frihed og fred er ikke længere en selvfølge – hverken i Europa eller den øvrige verden. Måske det igen er tid til at demonstrere topløs foran Christiansborg?

Camilla KjemsChefredaktørcamilla.kjems@femina.dk

FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER

Læs mere om:

Læs også